Mødedato: 18.11.2020, kl. 18:30
Mødested: Elektronisk møde via Teams

Ansøgninger til Østerbropuljen 6. runde 2020

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Østerbro bag facaden"

2. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Musikbingo".

3. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Ladies night og lækre bøger"

4. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. i 2020-puljemidler til ansøgningen "Kærlighed, lys og varme på Kildevældsparkens Legeplads", som en underskudsgaranti.

5. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Latino Bambino"

Problemstilling

Der er til Østerbropuljens 6. ansøgningsrunde 5 rettidigt indkomne ansøgninger, som har været behandlet på puljeudvalgets møde den 4. november 2020. Til stede ved puljeudvalgets behandling var: Axel Thrige Laursen, Finn Larsen, Dan Pedersen, Sheku Amadu Jalloh og Allan Marouf. 

Løsning

Nr. 1

Titel og ansøger

”Østerbro bag facaden” af Anekdota

Ansøgt beløb

31.177 kr.

Resumé

Der søges støtte til at producere en lydvandring, der skal bestå af 4 stedspecifikke historier om Østerbro. Lydvandringen kan gratis hentes af alle interesserede fra en hjemmeside dedikeret til projektet.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger fremsendte ansøgningen til den seneste ansøgningsrunde, hvor der blev givet afslag med henvisning til, at flere af udgifterne ikke var relateret til selve aktiviteten (bl.a. husleje) og, da lokaludvalget ikke støtter udgivelser mv. jf. egne retningslinjer.

Sekretariatets bemærkninger

Ansøger har redigeret budgettet og har reduceret i det ansøgte beløb. Dog er der stadig en del udgifter til anskaffelser, hvor lokaludvalget som udgangspunkt kun støtter med op til 15.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Ansøger har tilrettet budgettet, så udgifterne i mindre grad vedrører driftsudgifter som fx husleje. Da projektet stadig er det samme, anbefales at et afslag opretholdes med henvisning til, at lokaludvalget ifølge egne retningslinjer ikke støtter udgivelser, hvilket denne lydvandring sidestilles med.

 

Nr. 2

Titel og ansøger

”Musikbingo” af Lone Rasmussen

Ansøgt beløb

21.400 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 2 bingoarrangementer i Krudttønden. Der er fokus på netværksskabelse mellem deltagerne og på at finde præmier indkøbt i lokale butikker. Såfremt aktiviteterne ikke kan gennemføres pga. coronarestriktioner, vil de kunne gennemføres digitalt gennem fx Facebook.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen, da det vurderes at projektet mangler lokal forankring og lokale samarbejdsparter. Ansøger opfordres til at arbejde videre med lokal forankring af projektet og evt. vende tilbage med en ansøgning i 2021.

 

Nr. 3

Titel og ansøger

”Ladies Night og Lækre bøger” af Lone Rasmussen

Ansøgt beløb

26.600 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde to arrangementer på bibliotek eller i kulturhus på Østerbro. Der vil være et oplæg fra en lokal østerbroer, der vil læse op fra et værk, der har gjort indtryk. Derefter vil der være dialog i gruppen over litteraturen.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen, da det vurderes at projektet mangler lokal forankring og lokale samarbejdsparter. Ansøger opfordres til at arbejde videre med lokal forankring af projektet og evt. vende tilbage med en ansøgning i 2021.

 

Nr. 4

Titel og ansøger

”Kærlighed, lys og varme på Kildevældsparkens Legeplads” af Foreningen for kulturel udbredelse mm.

Ansøgt beløb

24.750 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et arrangement på Kildevældsparkens Legeplads i forbindelse med vintersolhverv. Projektet byder på musik og underholdning for børn og deres familier og henvender sig særligt til lokalområdets beboere.

Tidligere ansøgt/evaluering

Foreningen for udbredelse af kultur til børn og voksne i københavnsområdet har fået støtte til at afholde et solhvervsarrangement på Kildevældsparkens bemandede legeplads. Projektet blev gennemført som beskrevet i ansøgningen med forskellig underholdning for deltagerne. Der var særligt fokus på børn, hvor der bl.a. var arrangeret lys- og ildshow, jongleringsworkshop og ansigtsmaling. Lokale foreninger blev involveret i projektet, fx solgte kvindeforeningen suppe, kaffe/te og æbleskiver til deltagerne. Der deltog omkring 400 i arrangementet, heraf en hel del lokale familier fra området.

Projektet har fået bevilget og udbetalt 20.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Projektet har modtaget støtte gennem flere år og der er ikke søgt støtte andet sted ed hos lokaludvalget. Der anbefales at give samme støtte, som projektet fik tildelt i 2020.

 

Nr. 5

Titel og ansøger

”Latino Bambino” af Keynote

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til afholdelse af 6 koncerter og fællesspisninger i hhv. Krudttønden, Kulturhuset Indre By og Union (Nørrebro) 2 hvert sted. Repertoiret er folkloristisk latinamerikansk. Arrangementerne henvender sig primært til børnefamilier, men de er åbne for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Budgettet er højt, og det vurderes, at der mangler frivillighed og medfinansiering i projektet. Der stilles desuden spørgsmålstegn ved den lokale forankring af projektet.

 

Økonomi

Der er til den 6. ansøgningsrunde søgt om i alt 133.927 kr., og der resterer 188.794 kr. i Østerbropuljen.

Såfremt puljeudvalgets indstiller følges, vil der restere 168.794 kr. i puljen. 

Der er ikke yderligere ansøgningsrunder i 2020, og de uforbrugte midler returneres pr. 31/12 2020.

Videre proces

 

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

1. "Østerbro bag facaden"

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

 

2. "Musikbingo"

Lokaludvalget stemte om puljeudvalgets indstilling om at meddele afslag til ansøgningen.

For: 16 stemmer (Sheku Amadu Jalloh, Emmeline Othine, Marika Tingleff, Finn Larsen, Britta Bürckel, Axel Thrige Laursen, Inger Margrethe Christensen, Jan Due, Mogens Ove Nielsen, Allan Tyrrestrup, Finn Kristiansen, Bo Sandberg, David Rønne, Morten Buchwald, Lartey Lawson, Allan Marouf)

Imod: 1 stemme (Iben Vestergård)

Undlod: (Jóannes J. Gaard, Henrik Conradsen).

 

3. "Ladies night og Lækre bøger"

David Rønne stillede ændringsforslag om bevilling af 26.600 kr. til projektet.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget.

For: 4 stemmer (Joannes Jørgen Gaard, Henrik Conradsen, Iben Vestergård, David Rønne)

Imod: Sheku Amadu Jalloh, Emmeline Othine, Marika Tingleff, Finn Larsen, Axel Thrige Laursen, Britta Bürckel, Inger Margrethe Christensen, Jan Due, Mogens Ove Nielsen, Allan Tyrrestrup, Finn Kristiansen, Bo Sandberg, Morten Buchwald, Lartey Lawson, Allan Marouf)

Undlod: ingen

Ændringsforslaget faldt, og lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen uden yderligere afstemning.

 

4. Kærlighed, lys og varme på Kildevældsparkens legeplads

Lokaludvalget besluttede at bevilge 20.000 kr. til ansøgningen.

 

5. "Latino Bambino"

David Rønne stillede ændringsforslag om bevilling af 13.000 kr.

Lokaludvalget stemte om ændringsforlaget.

For: ingen

Imod: 19 stemmer (Sheku Amadu Jalloh, Dan Pedersen, Morten Buchwald, Finn Larsen, Axel Thrige Laursen, Britta Bürckel, Inger Margrethe Christensen, Jan Due, Mogens Ove Nielsen, Joannes Jørgen Gaard, Allan Tyrrestrup, Finn Kristiansen, Bo Sandberg, Henrik Conradsen, Iben Vestergård, David Rønne, Lartey Lawson, Allan Marouf)

Undlod: ingen

Ændringsforslaget faldt, og lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen uden yderligere afstemning.

Til top