Mødedato: 18.11.2020, kl. 18:30
Mødested: Elektronisk møde via Teams

Status på puljemidler 2020 (november)

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager status på puljeøkonomi 2020 til efterretning.

Problemstilling

Sekretariatet har sammensat en status for det økonomiske forbrug for at give lokaludvalgets medlemmer en oversigt over forbrugte, disponerede og tilbageværende midler inden for budgetåret 2020 for både ansøgte og egne projekter.

Løsning

Lokaludvalget tager nedenstående økonomistatus til efterretning.

Økonomi

Herunder ses lokaludvalgets budget for 2020-puljemidler samt en oversigt over, hvad der resterer til disposition:

Østerbropuljen:

Der er forud for 6. ansøgningsrunde bevilget støtte til 62 projekter, hvoraf 13 projekter er blevet aflyst (primært med henvisning til Corona). Der er på nuværende tidspunkt aflagt regnskab for 20 af de støttede projekter. De resterende projekter afsluttes først i slutningen af året eller er blevet udsat på grund af Corona-restriktioner.

Støttede projekter i 2020 Aflyste projekter i 2020 Afsluttede projekter Udskudte projekter
62 13 20 12

 

Der er i Østerbropuljen bevilget i alt 1.149.839 kr. Ud af dette beløb er der udbetalt 445.473 kr. Differencen mellem disse beløb skyldes både, at knap 2/3 af projekterne endnu ikke er blevet afsluttede, men til dels også projekter, hvor der er blevet brugt mindre end det bevilget beløb.

Ansøgt beløb 2.394.613 kr.
Bevilget beløb 1.149.839 kr.
Reelt udbetalt/afsluttede projekter 445.473 kr.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top