Meddelelser
Lokaludvalget havde tirsdag den 27. oktober besøg af Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen. Medlemmer af lokaludvalgets Byplan, Miljø - og Teknikudvalg drøftede blandt andet biodiversitetsvenligt og tryghedsfremmende belysning i Kildevældsparken, Hastighedsdæmpende foranstaltninger på Vennemindevej, bevarende lokalplaner og cykelparkering ved metrostationer. Netop i spørgsmålet om cykelparkering har lokaludvalget rettet henvendelse til forvaltningen. Svaret findes som bilag.
Forslag om permanent lukning af Østbanegade ved Østerport faldt i Teknik- og Miljøudvalget.
På Teknik- og Miljøudvalgets (TMU) møde den 9. november var der stillet et medlemsforslag om undersøgelse af mulighederne for og konsekvenserne af en permanent lukning af Østbanegade ved Østerport Station gældende for biler.
Østerbro Lokaludvalg behandlede allerede den 23. september spørgsmålet, da lokaludvalget havde fået en henvendelse fra en borger om spørgsmålet. Lokaludvalget besluttede ikke at stille sig bag en permanent lukning af Østbanegade. Se bilag. I forbindelse med behandlingen af forslaget i TMU, viderebragte formanden for Østerbro Lokaludvalg mandag den 2. november lokaludvalgets beslutning til Teknik- og Miljøudvalget.
Fordeling af puljemidler 2021
Fordelingstallene for puljemidlerne 2021 er kommet. På bagrund af et indbyggertal på 80.369 i 2020 modtager Østerbro Lokaludvalg 3.398.700 kr. til selvstændig varetagelse i 2021. Vedhæftet bilag der viser den samlede fordeling af puljemidler til alle lokaludvalg.
Nye suppleanter i lokaludvalget
Borgerrepræsentationen godkendte i møde den 29. oktober, at Eva Marie Warming (indstillet af A/B Naboerne for området Social, ældre, sundhed og integration nr. 1) udpeges som 1. suppleant i Østerbro Lokaludvalg med virkning fra tidspunktet for Borgerrepræsentationens beslutning i nærværende sag på Borgerrepræsentationens møde torsdag den 29. oktober 2020.
Pladsen som 2. suppleant er vakant.
Borgerrepræsentationen godkendte, at Katrine Alstrup Wagner (indstillet af ejerforeningen Blegdamsvej 120-122) for Kultur, fritid, erhverv og beskæftigelse nr. 2) udpeges som 1. suppleant for Østerbro Lokaludvalg med virkning fra tidspunktet for Borgerrepræsentationens beslutning i nærværende sag på Borgerrepræsentationens møde torsdag den 29. oktober 2020.
Pladsen som 2. suppleant er vakant.