Mødedato: 18.09.2019, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Medlemsforslag: Efterårsbanko 2019 - bevilling

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg

1. at der afholdes Efterårsbanko i samarbejde med Nabo Østerbro

2. at der afsættes 20.000 kr. af puljemidlerne til annoncering, forplejning, underholdning og præmier.

Problemstilling

I efteråret 2018 og i foråret 2019 er der blevet afholdt banko i samarbejde med Nabo Østerbro.

Formanden indstiller, at man fortsætter traditionen og afholder to arrangementer i samarbejde med Nabo Østerbro hhv. i Vibenshave søndag d. 27. oktober kl. 14 – 16.30 og søndag d.  3. november hos Nabo Østerbro i Odensengade også kl. 14 – 16.30. Projektet er målrettet alle ældre på Østerbro.
Der vil blive serveret kaffe og kage. Arrangementet skal afholdes i samarbejde med Nabo Østerbro.

Der er tilmelding til arrangementet. Det aftales, at Nabo Østerbro modtager tilmeldingerne.

Nabo Østerbro er en forening for ældre på Østerbro med en lang rækkes forskelligartede aktiviteter, herunder banko to gange om ugen, hver mandag og onsdag. Nabo Østerbro har to væresteder/adresse og ca. 800 medlemmer.

Bankoarrangementet er yderligere beskrevet i bilaget 'Projektskema for Efterårsbanko 2019'.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om bevilling til Efterårsbanko 2019.

Økonomi

Budget for Efterårsbanko for de ældre 2019: 

Annoncering 2 annoncer: 14.000 kr.  

Forplejning samt rengøring: 4.000 kr. 

Præmier til banko: 2.000 kr. 

I alt: 20.000 kr. 

Midlerne udmøntes af lokaludvalgets 2019-puljemidler. 

Videre proces

Den videre planlægning af Efterårsbanko foregår i samarbejde mellem formanden og Nabo Østerbro. Sekretariatet holdes løbende ajour om aftaler, tid, sted mm. og står for opreklamering af arrangementet.

 

Beslutning

  Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.
Til top