Mødedato: 18.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

2. Behandling af normalforretningsorden for Østerbro Lokaludvalg

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget 1. godkendte vedlagte forretningsorden på udvalgets ordinære møde den 27. april 2022.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter og vedtager endelig forretningsorden for Østerbro Lokaludvalg.

Problemstilling

Lokaludvalget skal have en forretningsorden for sit virke. Forretningsordenen sikrer, at arbejdet i lokaludvalget forløber på en hensigtsmæssig måde.

Indenfor visse begrænsninger kan lokaludvalget beslutte ændringer i forhold til Normalforretningsordenen. Dog skal forretningsordenen godkendes i to møder.

Lokaludvalget 1. godkendte på sidste møde den 27.april 2022 Normalforretningsordenen, der er udarbejdet af lokaludvalgenes sekretariater med udgangspunkt i Forvaltningsloven og Lov om Kommuners Styrelse samt i Regulativet af 4. november 2021 for lokaludvalg i Københavns Kommune, med følgende ændringer og tilføjelser: 

§ 1 stk. 3 (første led) ændres fra: Så snart valget af formand har fundet sted, vælger lokaludvalget blandt sine medlemmer en næstformand eller en første og en anden næstformand til i nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald.

Til: ny § 1 stk 3 (første led): Så snart valget af formand har fundet sted, vælger lokaludvalget blandt sine medlemmer en næstformand og en anden næstformand til i nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald.

Der indsættes et nyt § 2 stk. 5 i den fremsendte Normalforretningsorden.

Nyt § 2 stk. 5: Lokaludvalgets dagsorden indledes med et tilhørernes punkt. Punktet er tidsbegrænset til max. 20. minutter. (Hentet fra den gamle forretningsorden. De efterfølgende stk. konsekvensrettes.

§ 12 stk 2 ændres fra: 'Ændringer i forretningsordenen skal behandles i to ordinære møder i Østerbro Lokaludvalg'.

til ny § 12 stk. 2: Ændringer i forretningsordenen skal behandles i to ordinære møder i Østerbro Lokaludvalg og skal besluttes med minimum halvdelen af lokaludvalgets medlemmer. Ved 1. behandling fastsættes tidspunktet for 2. behandling.

Løsning

Lokaludvalget 2. godkender forretningsordenen.

Videre proces

Forretningsordenen træder i kraft straks.

Ændringer i forretningsordenen skal behandles i to ordinære møder i Østerbro Lokaludvalg.

 

 
 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. 

 


Til top