Mødedato: 18.05.2016, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Borgermøde om trafik i Skt. Kjelds

Se alle bilag
Lokaludvalget skal tage stilling til bevilling af midler til et åbent borgermøde om trafikken i Skt. Kjelds Kvarter.

Indstilling

Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget bevilger 12.000 kr. i 2016-puljemidler til afholdelse af et borgermøde om trafik i Skt. Kjelds Kvarter, der blev besluttet på seneste lokaludvalgsmøde.

Problemstilling

På baggrund af en lang række henvendelser til Områdefornyelsen i Sankt Kjelds Kvarter om lokale trafikgener, indkaldte det tidligere fagudvalg for teknik og miljø kvarterets trafikgrupper, foreningsrepræsentanter  mv. til møde. Dette udviklede sig til et egentligt samarbejde. I løbet af dette, har også institutioner med flere sluttet sig til og Teknik- og Miljøforvaltningen har deltaget i nogle af møderne og har bedt områdefornyelsen om at repræsentere sig på borgermødet.

Løsning

Borgermødet er planlagt til at finde sted tirsdag den 31. maj kl. 19-21 i områdefornyelsens lokaler på Vennemindevej 39. Den 19. maj drøfter arbejdsgruppen, hvordan borgermødet skal forløbe.

Økonomi

Der afsættes en budgetramme på 12.000 til at dække omkostninger i forbindelse med annoncering af mødet samt til forplejning.

Annoncering, ½ side i Østerbro avis    9.000 kr. 
 Forplejning   2.000 kr. 
 Diverse

  1.000 kr. 

 I alt 12.000 kr. 

 

Beslutning

1. Østerbro Lokaludvalg besluttede at bevilge 12.000 kr. i 2016-puljemidler til afholdelse af borgermøde om trafik i Skt. Kjelds kvarter.
Til top