Mødedato: 18.05.2016, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Samarbejde med Indre By om vurdering af krydstogtstrafik

Se alle bilag

Indstilling

Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at udarbejde en fælles henvendelse sammen med Indre By Lokaludvalg, om udarbejdelse af en uvildig rapport vedr. krydstogtskibes økonomiske og miljømæssige betydning for København.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra Indre By lokaludvalg, som ønsker at få undersøgt, både den økonomiske og miljømæssige påvirkning af krydstogtskibe i København for byen.

Undersøgelser viser, at der er sket en stor stigning i krydstogttrafikken i Københavns Havn, hvilket også har haft stor økonomisk betydning for byen med både øgede indtægter og flere jobs. Samtidigt bliver krydstogtskibene større og større og forurener derfor også mere. Dette set i lyset af, at København skal være den første CO2 neutrale hovedstad i 2025.

Løsning

Indre By Lokaludvalg foreslår derfor, at Østerbro og Indre By Lokaludvalg går sammen om at foreslå  at få udarbejdet en rapport, som skal belyse krydstogtskibenes økonomiske og miljømæssige betydning for København.

Det er tanken, at rapporten skal udarbejdes af en uvildig forskningsenhed, f.eks. CBS, DTU eller RUC, og Økonomiforvaltningen eller Klimapanelet skal være projektejere. Det medfører derfor ikke udgifter for lokaludvalgene.

Formandskabet foreslår, derfor at der i samarbejde med Indre By Lokaludvalg, fremsendes en henvendelse vedr. udarbejdelsen af en sådan rapport.

 

Beslutning

1. Østerbro Lokaludvalg besluttede at udarbejde en henvendelse i samarbejde med Indre By Lokaludvalg, vedr. udarbejdelse af en uvildig rapport om krydstogtsskibes økonomiske og miljømæssige betydning for København.
Til top