Udtalelse vedr. foranalyse til cykel- og gangbroen mellem Svanemøllen Kaserne og Skt. Kjelds kvarter
Lokaludvalgets holdning blev samtidig efterspurgt, så den kan indgå i den videre politiske behandling.
Indstilling
Formanden foreslår Østerbro Lokaludvalg
1. at vedtage et høringssvar baseret på det vedlagte forslag.
Problemstilling
En forbindelse over Ringbanen fra Sankt Kjelds Kvarter til Svanemøllens Kaserne indgår i Kommuneplan 2015, som en del af det Grønne Cykelrutenet. Ydermere er den manglende forbindelse beskrevet som et “missing link” i Cykelstiprioriteringsplanen fra 2017.
En cykel- og gangbro samt stiforbindelse gennem Svanemøllens Kaserne, vil skabe bedre sammenhæng mellem Utterslevruten, Ryvangsruten og Svanemølleruten og vil derved binde bydelene Bispebjerg og Østerbro bedre sammen.
Østerbro Lokaludvalg har i samarbejde med Bispebjerg Lokaludvalg arbejdet for en broforbindelse igennem længere tid, for at binde den yderste del af Østerbro bedre sammen med resten af Østerbro, og projektet indgår da også i Lokaludvalgets seneste bydelsplan: http://www.oesterbrolokaludvalg.kk.dk/page746.html
Løsning
Projektet og pixiudgaven af forundersøgelsen har været drøftet på møde i lokaludvalgets fagudvalg for teknik- og miljø den 4. april 2018. Fagudvalget har lavet det vedhæftede udkast til udtalelse, som det foreslås at Lokaludvalget vedtager.
Pixiudgaven er vedlagt og det bemærkes at den stadig er et udkast.