Borgerinterviews om det kommende kulturcenter ved Kildevældsskolen
Indstilling og beslutning
Lokaludvalgets repræsentanter i styregruppen for det kommende kulturcenter indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at Lokaludvalget beslutter at bevilge en ramme på 75.000 kr. i 2013-puljemidler til bydelsplans projekt for det kommende kulturcenter, som anvendes til en konsulent der skal interviewe de grupper, der endnu ikke er inddraget.
Problemstilling
Budgetforligspartierne på Københavns Rådhus afsluttede den 4. april 2013 årets forhandlinger om anvendelsen af overførselsmidlerne fra 2012 – og afsatte 1. million kr. i 2013 til forberedelse af et byggeprogram for det kommende kulturcenter ved Kildevældsskolen.
Dermed er der nu kommet skub i kulturcenterprojektet, der udvikler sig efter en stram tidsplan, og skal levere en projektprofil, der kan indgå i forhandlingerne allerede om Budget 2014.
Styregruppen for kulturcentret skal som led i tidsplanen deltage i 3 workshops med forvaltningen og en rådgiver om forberedelsen af kulturcentret. Disse er fastlagt til den 10. april, 24. april og 8. maj 2013. De 3 workshops handler om, hvilket kulturhus vi mener der er behov for, og fra workshop til workshop bliver man så mere præcis.
Tidsplanen for kulturcentret gør det aktuelt, at lokaludvalget nu går ind med sit bidrag. Som styregruppens repræsentanter for lokaludvalget har vi fra dag 1 nævnt i styregruppen, at der mangler interviews, der samler beboergrupper, som ikke ”går på” nettet eller reagerer på annoncer i avisen. Der tænkes med udgangspunkt i at kulturcentret også skal være et kulturernes mødested. Det vil fremme kulturcentret, at man har de brugergrupper, der har særligt brug for kulturcentret men ikke i dag er sluset ind i tanken om at anvende og lade sig inspirere af brede aktiviteter i et kulturcenter eller vant til at bidrage med eget talent. Der tænkes her på tilflyttede folk fra andre kulturer samt gerne en ungdomsgruppe og andre uafhængigt af disse. Lokaludvalgets og Områdefornyelsens projekter og kontakter kan som udgangspunkt danne udgangspunkt for at sammensætte de relevante fokusgrupper.
Det er nu den sidste inddragelse skal med. Styregruppen for kulturcentret tilsluttede sig på styremødet den 9. april, at interviewrunden gennemføres.
Se mere om overførselssagen, med aftaletekst, faktaark mv. på Københavns kommunes hjemmeside www.kk.dk:http://www.kk.dk/da/om-kommunen/regnskab-og-budget/budgetter/overfoerselssag-2012-2013
Løsning
Såfremt lokaludvalget godkender bevillingen, samles lokaludvalgets projektgruppe for at tage stilling til konsulentvalget, og sekretariatet kan så indgå kontrakt jf. nedenstående oversigt over opgavens indhold.
Det er tanken, at samle mindre grupper af de borgere der ikke tidligere har været hørt i forbindelse med borgerdialog om kulturcentret, for at gennemføre diskussioner med dem, om hvad et kulturcenter er, hvordan det kunne bruges, og hvilke synspunkter og behov de selv ser. Der skal så redegøres for disse interviews til styregruppen.
Der satses på at anvende en konsulent som har gode erfaringer med at gennemføre sådanne interviews og ikke mindst i at omsætte dem til lokaleforslag til et kulturcenter. Indsatsen skal forløbe sådan, at den passer helt til den tidsplan for forarbejderne til kulturcentret, som er ved at blive lagt fast af Københavns Ejendomme.
Opgaven bør bestå af følgende leverancer:
- Dannelse af 5-7 fokusgrupper
- Fokusinterviews
- Beskrivelse af typiske brugerprofiler på baggrund af de foretagne interviews
- Oversigt over brugerønsker og udfordringer
- De fortællinger der tegner sig – dvs. de vigtigste overskrifter på grundlag af de foretagne interviews af fokusgrupperne
- Resultatet præsenteres som PP show for styregruppen og samles i en illustreret rapport
Økonomi
Puljemidler Østerbro Lokaludvalg 2013 |
|||
|
Budget |
Reelt disponeret |
Udbetalt pr. |
Østerbropuljen |
3.146.000 kr. |
|
|
- Ansøgte projekter |
|
1.340.125 kr. |
38.934 kr. |
- Egne projekter |
|
698.404 kr. |
219.514 kr. |
-Miljøpunkt |
|
300.000 kr. |
300.000 kr. |
-Byens Hegn pulje |
|
200.000 kr. |
|
I alt |
3.646.000 kr. |
2.538.529 kr. |
558.448 kr. |
Resterende til disposition pr. 12. april 2013, 1.107.471 kr. |
Såfremt indstillingen imødekommes, vil der restere 1.032.471 kr. i Østerbropuljen til disponering.
Videre proces
Beslutning
Udgifterne hertil skal efterfølgende søges finansieret af de midler (1 mio.kr.) som Borgerrepræsentationen har afsat til forundersøgelse af mulighederne for et kulturcenter på Kildevældsskolen.