Mødedato: 18.01.2023, kl. 18:30
Mødested: Kildevæld Kulturcenter, Bellmansgade 5C

Høring: Strategisk miljøvurdering af planen for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen herunder Lynetteholm

Se alle bilag
Lokaludvalget skal beslutte, om der skal afgives høringssvar til høringen. Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har udarbejdet et udkast til høringssvar på baggrund af input fra borgerinddragelsen og fra drøftelse på ordinært møde 21. december 2022.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget besluttede på ordinært møde 21. december 2022 at udsætte behandlingen af sagen, da der umiddelbart inden mødets afholdelse var blevet udsendt en tilføjelse til høringsmaterialet vedr. metrolinjen. Fagudvalget har arbejdet videre på udkast til høringssvar, som er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at afsende høringssvar vedr. Strategisk Miljøvurdering af planen for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm jf. vedhæftede udkast til høringssvar.

Problemstilling

Lokaludvalget skal beslutte, om der skal afgives høringssvar ifm. den strategiske miljøvurdering.

I forbindelse med planen for byudviklingen og infrastrukturen til Østhavnen, herunder Lynetteholm, er en række forhold strategisk miljøvurderet. Det drejer sig om:

- Byudvikling i Østhavnen (herunder Lynetteholm)

- Etablering af en Østlig Ringvej

- Etablering af en ny metrolinje

- Etablering af cykelinfrastruktur

- Etablering af supplerende vejanlæg

 

Borgerinddragelse i forbindelse med høringen

I forbindelse med høringen, har lokaludvalget afholde to borgerdialogaktiviteter med henblik på at indsamle input til høringssvar.

Der er afholdt et åbent borgermøde 15. november, hvor ca. 50 borgere deltog. Mødet var et informations- og dialogmøde, hvor relevante eksperter (bl.a. en repræsentant fra By og Havn) var inviteret til at fortælle om Lynetteholm og den strategiske miljøvurdering.

Der er kørt en survey i Østerbro Borgerpanel i peroden 5.- 12. december, hvor knap 1000 respondenter deltog. opsamlingne kan læses her: d157a4da-7f1d-46be-acbd-b40a316cac38-bilag-1.pdf (kk.dk)

Der er endnu ikke lavet en opsamling på survey'en på tidspunktet for denne dagsordens udsendelse.

Høringsmateriale og proces

Gennem nedenstående link kan man læse mere om høringens baggrund og finde resultaterne af miljøvurdering og konsekvensrapport https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66698

Den strategiske miljøvurdering af i høring i perioden 22. august 2022 til 9. januar 2023.

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har på deres møde den 8. december udarbejdet vedhæftede udkast til høringssvar.

Høringssvaret bygger på drøftelser i fagudvalget samt på input fra inddragelsesaktiviteter i forbindelse med høringen.

Fagudvalget anbefaler, at lokaludvalget udelukkende forholder sig til de første tre temaer i høringen, da både cykelinfrastruktur og supplerende vejanlæg ligger længere ude i fremtiden (2050+), og ikke i lige så høj grad vil påvirke bydelen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Såfremt indstillingen imødekommes står sekretariatet for at sende lokaludvalgets høringssvar til Transportministeriet inden høringsfristens udløb.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Høringen sendes til Transportministeriet med kopi til Borgerrepræsentationens Sekretariat.

Til top