Input til evaluering af skærpede ordensregler i udvalgte parker, pladser og havnearealer
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter og vedtager input til de skærpede ordensregler i udvalgte parker, pladser og havnearealer, der blev indført i foråret 2021 efter behandling i Teknik- og Miljøudvalget den 8. marts 2021.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen evaluerer i efterår/vinter de skærpede ordensregler i udvalgte parker, pladser og havnearealer, der blev indført i foråret 2021 efter behandling i Teknik- og Miljøudvalget den 8. marts 2021.
Forvaltningen forventer at fremlægge en evaluering af de skærpede ordensregler for Teknik- og Miljøudvalget i januar 2022.
I den forbindelse har Teknik- og Miljøforvaltningen bedt lokaludvalgene om deres input til evaluering af ordensreglerne på baggrund af lokaludvalgenes foreløbige erfaringer.
De skærpede ordensregler forbyder brug af forstærket musik fra mandag – fredag, og søn- og helligdage i tidsrummet kl. 22.00 – 07.00 samt natten efter fredag – lørdag i tidsrummet kl. 24.00 – 9.00 i Hørsholmsparken, Islands Brygge og dele af Fælledparken.
Frist for indsendelse af input skal sendes skriftligt til forvaltningen er 1. december.
Løsning
Input til de skærpede ordensregler er blevet drøftet på Fagudvalgsmøde for Kultur, Fritid og Idræt og på Fagudvalgsmøde for Byplan, Miljø- og Teknik.
Vedhæftet findes bilag 1 - udkast til input til de skærpede ordensregler i udvalgte parker, pladser og havnearealer.
Økonomi
Videre proces