Mødedato: 17.03.2016, kl. 19:00
Mødested: Miljøpunkt Østerbro/Danmarks Naturfredning, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø

Deltagelse i forårsfest/housewarming

Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til deltagelse i Forårsfest på KW3 lørdag den 14. maj 2016.

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget beslutter at deltage i forårsfest på KW3 den 14. maj, som en "Housewarming" i forbindelse med sekretariatets flytning og bevilger 20.000 kr. i 2016-puljemidler jf. økonomiafsnittet, til medvirken i arrangementet.

2. at Lokaludvalget vælger en tovholder og 2-3 andre medlemmer, der vil deltage på dagen og repræsentere lokaludvalget.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalgs sekretariat skal flytte lokaler inden Områdefornyelsen i Sankt Kjelds Kvarter, hvor sekretariatet sidder pt., lukker pr. 1. juni 2016. Det forventes nu, at sekretariatet flytter til KW3 på Krausesvej 3 i april/maj.

KW3 afholder årligt en "fødselsdags-"fest for huset og dets "beboere", brugere og åbner i den anledning for alle interesserede. Festen afholdes i år den 14. maj. Lokaludvalget er blevet inviteret til at deltage i festlighederne og får muligheden for at afholde en housewarming i samme anledning.

Løsning

Lokaludvalget kobler sig på festen den 14. maj og afholder en housewarming, hvor det vil være muligt at snakke med interesserede borgere, præsentere projekter og lign. Det kan f.eks. anvendes til at gå i dialog med borgere i området om den kommende bydelsplanlægning, og hvordan de ser på deres kvarter og Østerbro i det hele taget.

Rammen for festen vil være haven på KW3, hvor der også vil være aktiviteter for forskellige aldersgrupper, underholdning og mulighed for at købe mad til en rimelig pris. Den første del af dagen tænkes at skulle henvende sig til familier med børn, og om aftenen vil der blive holdt fest for unge og voksne.

Festen arrangeres som et samskabelsesprojekt, hvor alle husets "beboere" bidrager (enten økonomisk eller ved arbejdskraft) og medvirker til festens gennemførelse - og også sammen aftaler dens nærmere indhold.

Det foreslås, at lokaludvalget bidrager til festen i form af at afsætte midler, jf. økonomiafsnittet, til 2 underholdningsaktiviteter henholdsvis for børn/børnefamiliesegmentet først på dagen og efterfølgende for voksne om eftermiddagen fx livemusik eller lign.

Økonomi

Lokaludvalget afsætter en ramme på i alt 20.000 kr. i 2016-puljemidler til underholdning:

- børneaktivitet/underholdning der afholdes først på dagen (formiddag/middag) ca. 10.000 kr.

- voksenaktivitet/underholdning (eftermiddag) ca. 10.000 kr.

 

BUDGET ØSTERBRO LOKALUDVALG PULJEMIDLER 2016
Samlet budgetramme 3.300.000
Østerbropuljen Budget Udbetalt Disponeret Rest til
disponering
Indstillet 17/3 Rest hvis indstillingerne følges
13.900 660.525
Lynpuljen 2.682
Egne projekter 130.425 963.600 211.000
Miljøpunkt Østerbro 542.000 271.000 542.000 0
I alt 3.300.000 415.325 2.166.125 1.133.876 213.682 920.194

 

Beslutning

1. Østerbro Lokaludvalg besluttede at deltage i forårsfest på KW3 den 14. maj, som en "Housewarming" i forbindelse med sekretariatets flytning og bevilger 20.000 kr. i 2016-puljemidler jf. økonomiafsnittet, til medvirken i arrangementet.

2. Østerbro Lokaludvalg valgte Hanne Melnik som tovholder, samt Allan Marouf og Henrik Conradsen til at deltage på dagen og repræsentere lokaludvalget.

 

Til top