Launch af Lynpulje og supplerende midler til pr-materiale
Indstilling
Temagruppen Folkeskole indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. i 2016-puljemidler til en launch af Lynpuljen jf. løsningsafsnittet.
2. at lokaludvalget bevilger 6.000 kr. i 2016-puljemidler til grafisk opsætning af PR-materiale til Lynpuljen 2016.
Problemstilling
Lokaludvalget besluttede på det ordinære møde den 10. februar, at videreføre ideen med at have en pulje øremærket ansøgere mellem 13 og 25 år i 2016, Lynpuljen.
Der blev ligeledes afsat midler til at få lavet reklamemateriale for Lynpuljen. Temagruppen har efterfølgende diskuteret, hvordan man bedst kan nå denne målgruppe af børn og unge og med hvilke midler. Det er en målgruppe, som lokaludvalget lige nu ikke har en direkte kontakt til, og det kan derfor være vanskeligt at fokusere indsatsen.
Da sekretariatet pt. ikke selv har mulighed for at lave grafiske opgaver med opsætning af PR-materiale, vil det være nødvendigt at købe sig til denne ydelse, som der ikke var taget højde for i bevillingen omkring Lynpuljen den 10 .februar.
Løsning
Derfor foreslår temagruppen, at der laves et koordineret fremstød med reklame for Lynpuljen i form af flyers, plakater og evt. merchandise, som skal gå gennem skolerne, lokale gatekeepers/ressourcepersoner og sociale medier. I slipstrømmen på dette arrangeres et "launching-arrangement", hvor de børn og unge, som interesserede sig for selv at lave deres egne projekter eller måske gerne vil i gang, kan deltage og høre om mulighederne gennem Lynpuljen.
Det er tanken, at de lokale gatekeepers skal deltage aktivt i denne proces både med at "prikke" til de interesserede unge, men også i form af eventuel vejledning eller sparring i forhold til projekterne. Der er allerede en del kontakter i børne-ungenetværket, som vil kunne indgå i denne gruppe af gatekeepers, og folkeskoletemagruppen har desuden fået KW3 til at gå aktivt ind i processen, bla. ved at huse launchen og bidrage med to personer, der melder sig til aktivt deltagelse i udbredelsen af Lynpuljen.
Tidsplanen er, at der kan trykkes materiale i slutningen af marts/primo april. hvorefter der tages fat i de lokale gatekeepers. Selve launchen af Lynpuljen tænkes afholdt lørdag den 30. april i KW3 (et par timer midt på dagen). Der vil Lynpuljen blive præsenteret, og de fremmødte vil kunne stille spørgsmål og få sparring. Samtidigt kan vi få muligheden for at spørge ind til de unges forventninger og ønsker til Lynpuljen - herunder muligheden, om der på sigt ville være interesse for at der blev oprettet et "ungeråd". Et sådant ungeråd ville fx på sigt kunne sidde med, når der laves indstillinger til Lynpuljeansøgninger eller komme med sparring og input til konkrete høringer på børne- og ungeområdet.
Der ligger ikke i denne indstilling et formål med oprettelse af et ungeråd, men den viden, som launchen genererer, vil kunne hjælpe til at udvikle ideen på sigt.
Økonomi
Budget launch | |
Forplejning | 5.000 kr. |
Materialer | 1.000 kr. |
evt. netværksskabende event | 4.000 kr. |
Sum launch | 10.000 kr. |
Budget PR-materiale | |
Honorar grafiker | 6.000 kr. |
I alt | 16.000 kr. |
BUDGET ØSTERBRO LOKALUDVALG PULJEMIDLER 2016 | ||||||
Samlet budgetramme | 3.300.000 | |||||
Budget | Udbetalt | Disponeret | Rest til disponering |
Indstillet 17/3 | Rest hvis indstillingerne følges | |
Østerbropuljen | 13.900 | 660.525 | ||||
Lynpuljen | 2.682 | |||||
Egne projekter | 130.425 | 963.600 | 211.000 | |||
Miljøpunkt Østerbro | 542.000 | 271.000 | 542.000 | 0 | ||
I alt | 3.300.000 | 415.325 | 2.166.125 | 1.133.876 | 213.682 | 920.194 |
Beslutning
1. Østerbro Lokaludvalg stemte om ændringsforslag til bevilling af 5.500 kr. i 2016-puljemidler til launch af Lynpuljen
For: 3 stemmer (Morten Buchwald Hansen, Jóannes Jørgen Gaard og Kjeld Lykke)
Imod: 12 stemmer (Axel Thrige Laursen, Finn Larsen, Astrid Kappel Nielsen, Asger Khanna Randløv, Henrik Conradsen, Vagn Pedersen, Hanne Melnik, Annette Engell, Mette Mertz, Bo Sandberg, Allan Marouf og David Rønne)
Undlod: 2 stemmer (Jørgen Johannes Thomsen og Arvin Storgaard)
Lokaludvalget stemte om indstilling til bevilling af 10.000 kr. i 2016-puljemidler til launch af Lynpuljen
For: 13 stemmer (Axel Thrige Laursen, Finn Larsen, Astrid Kappel Nielsen, Asger Khanna Randløv, Henrik Conradsen, Vagn Pedersen, Hanne Melnik, Annette Engell, Mette Mertz, Bo Sandberg, Jóannes Jørgen Gaard, Allan Marouf og David Rønne)
Imod: 4 stemmer (Jørgen Johannes Thomsen, Arvin Storgaard, Kjeld Lykke og Morten Buchwald Hansen)
Østerbro Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2016-puljemidler til launch af Lynpuljen jf. løsningsafsnittet.
2. Østerbro Lokaludvalg besluttede at bevilge af 15.000 kr. i 2016-puljemidler til grafisk opsætning af PR-materiale til Lynpuljen 2016, under forudsætning af, at tryk er inkluderet.