Ekstrabevilling til borgerinddragelse i 2021 i forbindelse med VVM for Lynetteholm
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Østerbro Lokaludvalg bevilger 20.000 kr. til borgerinddragelse i forbindelse med høringen om VVM-redegørelsen for Lynetteholm.
Problemstilling
Fra d. 30. november for frem til d. 25. januar er miljøkonsekvensrapporten (VVM) for anlæg af Lynetteholm i offentlig høring.
Lokaludvalget besluttede på ordinært møde den 18. november at afsætte midler til borgerdialog i 2020. Delvist på grund af de skærpede restriktioner i forbindelse med Covid-19 og set i forhold til set sene tidspunkt på året, har det vist sig vanskeligt at nå at planlægge en fyldestgørende borgerdialog inden årsskiftet.
Det vil stadigt være muligt at reklamere for By og Havns planlagte informationsmøder i den 5. januar 2021, men det er ikke realistisk at afholde yderligere dialogaktiviteter i 2020.
Løsning
Fagudvalget for byplan, miljø og teknik foreslår derfor, at der afsættes en ramme på 20.000 kr. til forsættelse af dialogindsatsen i 2021 med henblik på information til borgerne om projektet og indsamling af input til lokaludvalgets høringssvar. Det kan for eksempel være til kaffevognsarrangement, fokusgruppe eller lignende.
Økonomi
Der afsættes en ramme på 20.000 kr. i 2021-puljemidler.
Videre proces