Mødedato: 16.09.2020, kl. 18:30
Mødested: Elektronisk møde via Teams

Forslag om trafikundersøgelse om konsekvenser af østlig ringvej

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget bevilger 75.000 kr. i 2020-puljemidler til en trafikberegning af konsekvenser for Lyngbyvej ved etablering af en Østlig ringvej.

2. at lokaludvalget nedsætter en ad hoc-gruppe til formulering af et kommisorium for undersøgelsen bestående af Allan Marouf, Axel Thrige Laursen og Jóannes j. Gaard

Problemstilling

I forbindelse med planerne om Lynetteholmen, er der fra Økonomiforvaltningen blevet præsenteret en række scenarier for linjeføring af både metro og en østlig ringvej. Denne udbygning vil både skulle trafikbetjene Lynetteholmen og det øvrige København.

I præsentationen af en østlig ringvej, blev der fremlagt trafikberegninger af, hvordan etableringen komme til at påvirke det eksisterende vejnet. Undersøgelserne viste bl.a. en øget belastning af Helsingørmotorvejen og Lyngbyvej.

 

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har drøftet sagen, og udvalget er særlig opmærksom på, hvilke konsekvenser en østlig ringvej vil have for trafikken særligt ved Hans Knudsens Plads og Vibenshus Runddel, som i dag allerede er voldsomt trafikalt belastede.

Fagudvalget foreslår derfor, at konsekvenserne for de to ovenstående lokationer undersøges nærmere ved bestilling af en trafikanalyse der skal afdække, hvilke betydning en østlig ringvej vil have for trafikken ved indfaldsvejen til Østerbro ved Hans Knudsens Plads.

Den 20. august blev de store forundersøgelser af metro og Østlig Ringvej til Lynetteholm offentliggjort. Økonomiforvaltningen har inviteret de berørte lokaludvalg til en teknisk gennemgang af rapporterne den 5. oktober kl. 17 - 19, med mulighed for at stille spørgsmål til projekterne. Team Mobilitet i Økonomiforvaltningen, Vejdirektoratet samt Metroselskabet vil deltage. Det foreslås. at ad hoc-gruppen samt David Rønne deltager.

Økonomi

Der afsættes en budgetramme på 75.000 kr. til en trafikanalyse af lokaludvalgets 2020-puljemidler afsat til egne, borgerrettede aktiviteter.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt uden afstemning. Bo Sandberg ønsker også at deltage i den tekniske gennemgang af forundersøgelsen vedrørende Østlig ringvej med Vejdirektoratet, Metoselskabet og ØKF. 
Til top