Mødedato: 16.09.2020, kl. 18:30
Mødested: Elektronisk møde via Teams

Medlemsforslag om deltagelse i World Clean Up Day og bevilling af kaffevogn

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg deltager som medarrangør af World Clean Up Day lørdag den 19. september, og bevilger op til 5.000 kr. til indkøb af kaffevogn i forbindelse med arrangementet.

Problemstilling

World Clean Up Day er en vedrdensomspændende og årligt tilbagevendende begivenhed, der afholdes i løbet af en 24-timers periode den 3. lørdag i september. Dagen sigter mod at øge bevidstheden om den misforvaltede affaldskrise ved at mobilisere alle samfundets områder til at deltage i oprydningsaktioner. Enkeltpersoner, regeringer, virksomheder og organisationer opfordres alle til at deltage i oprydninger og til at finde løsninger til at tackle dårligt administreret affald.

I København er der planlagt aktioner med udgangspunkt I Kulturhuset Indre by, Christianshavns Torv og fra Trianglen på Østerbro. Aktionerne er organiseret af en lang række organisationer herunder Miljøpunkt Østerbro, Plastic Change og Danmarks Naturfredningsforening København. 

Alle er velkomne, og der vil løbende være introduktion til, hvordan indsamlingen kommer til at foregå. Deltagernes opfordres til at kommende løbende, så der ikke forekommer sammenstimling. Der vil være håndsprit og engangshandsker til alle, samt grabbere i begrænset antal. 

Formanden foreslår, at Østerbro Lokaludvalg bidrager til aktionen ved at uddele gratis kaffe til deltagerne i aktionen. 

Løsning

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om bevilling af op til 5.000 kr. til indkøb og opstilling af kaffevogn i forbindelse med affaldsindsamling med udgangspunkt i Trianglen.

Økonomi

Hvis lokaludvalget beslutter at bevilge 5.000 kr., udmøntes de af lokaludvalgets pulje til egne projekter.

Videre proces

Sekretariatet bestiller kaffevogn og retter henvendelse til arrangørerne om bidraget og informerer om arrangementet på sociale medier og i lokaludvalgets nyhedsbrev. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt uden afstemning.
Til top