Mødedato: 16.09.2020, kl. 18:30
Mødested: Elektronisk møde via Teams

Tillægsbevilling til promovering af nyhedsbrev

Tidligere beslutninger

Lokaludvalgets nyhedsbrev havde pr. 18. december 2020 6.385 abonnenter, hvilket svarer til ca. 8 % af beboerne i bydelen. På lokaludvalgetsmødet den 18/12 2020 besluttede lokaludvalget at sætte 15.500 kr. af til annoncering af nyhedsbrevet.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at lokaludvalget afsætter yderligere 4.500 kr. til annoncering af lokaludvalgets nyhedsbrev.

Problemstilling

På Lokaludvalgsmødet den 18. december 2019 bevilgede lokaludvalget 15.500 kr. til annoncering af nyhedsbrevet.

Det vurderes det at en kombineret analog og digital kampagne er en god løsning til at promovere nyhedsbrevet. Det anbefales, at gentage tidligere succeser, og benytte postkort (GoCards). Såfremt der er et lækkert design, kan man nå meget bredt ud vha. GoCards, idet der er stor chance for, at modtageren tager kortene med sig fra caféer eller lignende, og måske endda giver det videre. Når modtageren har postkortet i sin besiddelse mindes hun eller han altså om nyhedsbrevets eksistens flere gange, og der er derfor stor sandsynlighed for, at reklamen vil have en positiv effekt for nyhedsbrevet og lokaludvalgets image generelt. 

I det indhentede tilbud trykkes 10.000 GoCards som distribueres over 4 uger på ca. 30 steder på Østerbro. Derudover får Østerbro Lokaludvalg 5.000 kort til egen brug. De kan eksempelvis deles ud til efterårets arrangementer (Bæredygtig mode, banko og jul), ved kaffevognserrangamenter eller eller i forbindelse med borgermøder.

For at sikre, at modtager tager imod og beholder postkortene, er det vigtigt at sikre et lækkert design. Der er derfor brug for midler til at få designet et tryk, der sikrer en vis visuel kvalitet. Sideløbende afsættes 800 kr. til promoveringer på facebook og instagram. 

Det samlede beløb for kampagnen overstiger den oprindelige bevilling med 4.000. Endvidere ønskes et buffer-beløb til eventuelle uforudsete udgifter. 

Løsning

Lokaludvalget tager stilling til efterbevilling til annoncering af nyhedsbrevet.

Økonomi

  • Design af linoleumstryk (blikfang) = 3000 kr.
  • Tryk og distribuering af 10.000 postkort + 5.000 postkort til uddeling ved arrangementer = 15.700 kr.
  • Annoncering på sociale medier (facebook og instagram) = 800 kr.
  • Bufferbeløb til eventuelle ekstraudgifter = 500 kr. 
  • Layout (layout og billedbehandling af tekst og tryk har ikke økonomisker konsekvenser, da det sker på sekretariats niveau.

 

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt uden afstemning.
Til top