Mødedato: 16.08.2016, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Formandens meddelelser

Se alle bilag

1. Fremtidig sekretariatsbetjening af fagudvalgene

Formandskabet har besluttet, at der fremadrettet ydes sekretariatsbistand til fagudvalget for teknik og miljøs møder.

Formålet med sekretariatsbistanden er, at der kan assisteres i forbindelse med forberedelse og kvalificering af de mange høringssager samt generelle koordineringsopgaver i forbindelse med udvalgets møder og aktiviteter. Fagudvalget for teknik og miljø tager sig af hovedparten af indkomne høringer og har jævnlig dialog med flere interne og eksterne samarbejdsparter.

 

2. Svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen på henvendelse om støjgrænser til arrangementer

Formanden har den 11. juli 2016 modtaget svar fra forvaltningen på henvendelsen med en henstilling om, at støjgrænserne for støj fra musikarrangementer i bydelen overholdes.

 

3. Tidspunkter for "kaffemøder" i bydelen i forbindelse med bydelsplanlægning

I forbindelse med bydelsplanlægningen 2016-17 har lokaludvalget besluttet at afholde en række kaffearrangementer på forskellige steder i bydelen.

Formandskabet har sammen med sekretariatet fastlagt de kommende arrangementer:

Tid

Sted

14/8 (søndag) – kl. 11-14

Tårnlegepladsen (kl.13-14) Motionsbåndet Fælledparken (kl.11-13)

14/8 (søndag) – kl. ca. 14.30-15

Tåsinge Plads (uden kaffevogn)

15/8 (mandag) – kl. 14-16

Ved Netto, Rymarksvænge (Bispebjerg LU deltager med 2 pers.)

22/8 (mandag) – kl. 10-12

Føtex ved Lyngbyvej (Østerbro bycenter)

27/8 (lørdag) – kl. 11-12.30

Gøteborg Plads

27/8 (lørdag) – kl. 13-14.30

Kalkbrænderiløbskaj

Lokaludvalgets medlemmer er meget velkomne til at deltage i arrangementerne. Man kan melde sig til sekretariatet med de konkrete datoer man ønsker at deltage i.

4. Invitation til cykelworkshop

Teknik og Miljøforvaltningen har sendt en invitation til at deltage i en workshop om Cykelstiplanen 2017-25, hvor lokaludvalgsmedlemmer inviteres til at komme med input til, hvor der i bydelen mangler cykelstier, stierne er for smalle mv. Bemærk at der er tilmelding til workshoppen, så de af jer, der gerne vil deltage bedes melde tilbage til Ellen i sekretariatet senest den 30. august.

 

5. Parkevent på Strandboulevarden

Lokaludvalget er blevet kontaktet af borgergruppen fra Strandboulevarden, som har foreslået et samarbejde omkring en event på Strandboulevarden. Formålet er at gøre beboere og andre interesserede opmærksomme på de 3 scenarier, der er blevet tegnet i forsommeren som resultatet af et forprojekt til at lave byrumsforbedringer på strækningen samtidig med, at der udføres klimasikring.

Det er aftalt, at lokaludvalget finansierer kaffevogn og pandekager samt udlåner pavilloner og tegnegrej. Midlerne tages fra informationspuljen. Borgergruppen står for kommunikation og praktik.

Eventen holdes tirsdag den 16. august kl. 16.30-18.30 på Strandboulevarden på midterstykket ved Århusgades krydsning.

 

6. Kulturhavn weekenden den 25.- 27. august på Kalkbrænderiløbskaj

Østerbro Lokaludvalg arrangerer Kulturhavn i Nordhavn i samarbejde med By & Havn, Kulturhavnssekretariatet og lokale foreninger i Nordhavn. Kalkbrænderiløbskajen fyldes med aktiviteter, så som open air bio fredag og lørdag aften, masser af musik og snak om hvordan vi i fællesskab kan være med til at få en god byudvikling på Nordhavn. Se facebook og hjemmeside for nærmere program.

Her finder du link til vores Facebook begivenhed: https://www.facebook.com/oesterbro.lokaludvalg/photos/gm.128955864217681/1103744529712782/?type=3&theater

og hjemmeside: http://www.oesterbrolokaludvalg.kk.dk/page/691.html

 

7. Østre Gasværk lokalplanforslag kommer i høring til efteråret

Der blev orienteret fra følgegruppen om Østre Gasværksgrunden, at lokalplanforslaget til udbygning af grunden skal behandles i Teknik og Miljøudvalget den 22. august, derefter skal det til Kultur og Fritidsforvaltningen, Økonomiudvalget og sluttelig i Borgerrepræsentationen, hvorefter planen vil blive sendt i offentlig høring i efteråret, formentlig oktober. I lokalplanforslaget som det fremlægges for TMU, er aktivitetsringen ikke med, byggehøjden er hævet og der er fortsat 4 byggefelter. Forslaget kan ses på TMU's dagsorden, punkt 10:

http://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/22082016/edoc-agenda/cc0e4a89-b2fe-4bca-9b8b-0584e9362b57/8883bc9d-a556-4bcd-acf5-21af83f820fd

 

 

 

Til top