Indkøb af merchandise til bydelsplanlægning
Indstilling
Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget tager stilling til bevilling af 47.500 kr. i 2016-puljemidler til indkøb af merchandiseartikler til bydelsplanaktiviteter jf. løsningsafsnittet og budget.
2. at lokaludvalget tager stilling til bevilling af 4.500 kr. i 2016-puljemidler til opdatering og supplering af medlemmernes visitkort.
Problemstilling
Lokaludvalget skal i 2016 og første halvdel af 2017 lave bydelsplan. Dette omfatter flere opsøgende borgerdialogaktiviteter i bydelen.
Merchandise
Ved tidligere arrangementer og borgerdialogaktiviteter har det vist sig at være positivt at have forskellige merchandiseartikler med lokaludvalgets logo til uddeling til de medvirkende borgere. Både i forhold til synligheden omkring lokaludvalget generelt men også i forhold til at tiltrække interesserede borgere.
Der er har været indkøbt forskelligt logomateriale, der har vist sig at have forskellig succes. Særligt dagligdags "brugsgenstande" som muleposer, sadelbetræk og trolleycoins har været populært. Dette er dog meget afhængigt af målgruppen.
Den aktuelle lagerbeholdning for merchandiseartikler omfatter følgende:
Paraplyer (1 kasse), tyggegummi (4 kasser), sadelbetræk (2 kasser), freesbees (1 kasse), betræk til cykelkurv (2½ kasse), balloner (1 kasse), muleposer m kort hank (3 kasser), safetybags (1½ kasse) og refleksbrikker (1 kasse).
Visitkort
Lokaludvalgets medlemmer fik i 2015 trykt personlige visitkort til uddeling i forbindelse med borgerdialogaktiviteter mv. Kortene var påtrykt medlemmernes egne oplysninger og desuden sekretariatets adresse samt kontaktinformation.
På grund af sekretariatets flytning til ny adresse og nedlæggelse af sekretariatets fastnettelefon foreslås det, at visitkortene genoptrykkes. Dette giver samtidig mulighed for de nye medlemmer af udvalget at få lavet visitkort.
Løsning
Formandskabet foreslår, at beholdningen af merchandise opjusteres med en række af de artikler, som kan bruges til arrangementer og aktiviteter,og som samtidig giver god synlighed i bydelen.
Sekretariatet anbefaler, at der primært indkøbes nogle få, men letafsættelige artikler, da der både er begrænset lagerplads, og der ikke er tale om reel synlighedskampagne, men derimod borgerdialogen i fokus.
Økonomi
Sekretariatet har indhentet priser på de forskellige artikler. Varerne bestilles fra flere forskellige steder, og der vil kunne komme leveringsgebyrer eller lign. oveni prisen, derfor er priserne rundet op.
Paraplyer 300 stk. | 18.000 |
Muleposer 300 stk. | 12.000 |
Trolleycoins 500 stk. | 4.000 |
Slapwraps 500 stk. | 7.500 |
T-shirts 100 stk. | 6.000 |
Visitkort | 4.500 |
I alt kr. | 52.000 |
Videre proces