Medlemsforslag: Jul for de ældre
Indstilling
Fagudvalget for social og sundhed foreslår Østerbro Lokaludvalg
1. at beslutte at afholde Jul for de ældre i 2018
2. at afsætte 25.000 kr. af puljemidlerne til gennemførelse af arrangementet
Problemstilling
Fagudvalget for social og sundhed foreslår, at lokaludvalget arrangerer og afholder et julearrangement for ældre på Østerbro.
Arrangementet afholdes den anden søndag i advent, som et eftermiddagsarrangement på Fælledgårdens plejecenter. Arrangementet er åbent for alle ældre på Østerbro, ikke kun beboerne på Fælledgården.
Arrangementet vil samle de ældre på Østerbro til en hyggelig eftermiddag med mulighed for at skabe nye netværk og kontakter, samt en snak om de ældres vilkår på Østerbro. Fagudvalgets medlemmer deltager i arrangementet og informerer om lokaludvalgets arbejde og projekter i bydelen, samt samler op på inputs og idéer fra deltagerne.
Besøgstjenesten Ældre hjælper Ældre, samt Ældresagen inviteres til at deltage, med henblik på at fortælle om deres aktiviteter og tilbud.
Det vil blive serveret kaffe, gløgg og æbleskiver, og der skal være lidt underholdning som f.eks. kor, fællessang, bankospil el. lign.
Der gøres opmærksom på arrangementet via annoncering i lokalavisen, hjemmeside, facebook, invitationer til bydelens plejehjem/plejecentre, nyhedsbrev samt opslag i bydelen (f.eks. biblioteker og i ældrecentre).
Der vil være tilmelding til arrangementet af hensyn til lokalets størrelse samt bestilling af forplejning.
Løsning
Østerbro Lokaludvalg skal beslutte om Lokaludvalget vil afholde Jul for de ældre i 2018 og om der skal afsættes 25.000 kr af puljemidlerne til arrangementet.
Økonomi
Østerbro Lokaludvalg har i 2018 fået udlagt 3.406.000 kr. til selvstændig varetagelse til bydelsrettede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. Inden lokaludvalgsmødet den 16. maj 2018 er der disponeret for 1.755.888 kr. og der resterer således 1.630.112 kr. til disponering i 2018. De 25.000 kr til Jul for de ældre kan bevilges af disse midler.
Beslutning
Indstillingen blev tiltrådt.