Høring: Handlingsplan for vejstøj
Et forslag til Handlingsplan for vejstøj 2018-2023 er blevet sendt i høring.
Der er høringsfrist den 18. maj 2018.
Indstilling
Formanden foreslår Østerbro Lokaludvalg
1. at beslutte om Lokaludvalget vil indsende et høringssvar
Problemstilling
Handlingsplan for vejstøj 2018-2023 sætter rammen for, hvordan der vil blive arbejdet med støj fra vejtrafikken i København. Støj fra vejtrafik er et miljøproblem og udgør en helbredsrisiko for de mennesker, som hver dag udsættes for støjen. I Teknik- og Miljøforvaltningens vision Fællesskab København er målet at antallet af stærkt støjbelastede boliger over 68 dB skal være halveret inden udgangen af 2025. For at nå målet skal der gennemføres særlige støjreducerende foranstaltninger, som er beskrevet i handlingsplanen.
Høringsmaterialet kan ses her: https://blivhoert.kk.dk/hoering/handlingsplan-vejstoj-2018-2023-forslag
Løsning
Høringsmaterialet har ikke været drøftet på møde i Lokaludvalgets fagudvalg for teknik og miljø.