Høring: Almene boliger i serviceerhvervsområder
Indstilling
Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. lokaludvalget beslutter at afsende høringssvar til høring om "Almene boliger i serviceerhvervsområder" med udgangspunkt i de i løsningsafsnittet opstillede punkter.
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg har fra Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling modtaget høring om "Almene boliger i serviceerhvervsområder". Forslaget er i høring fra den 4. november til den 20. november 2016.
Kommunen påtænker at ændre kommuneplanen, således at der kan kræves almene boliger i serviceerhvervsområder.
På Østerbro drejer det sig primært om området omkring Sundkrogsgade og området langs havnen øst for jernbanen.
I planprocessen ser Københavns Kommune følgende overordnede hovedspørgsmål som der ønskes idéer og kommentarer til:
•Hvordan kan der planlægges for almene boliger i serviceerhvervsområder?
Løsning
Formandskabet foreslår, at lokaludvalget kommenterer på forslaget og at der indsendes et høringssvar der bygger på nedenstående principper:
1- At huslejen burde være på et niveau så alle kan være med, det gælder børnefamilier , studerende, socialt udsatte og enlige borgere.
2- At størrelsen på lejlighederne burde ligger mellem 60 -75 kvm.
3- At man burde indføre et princip om, at de borgere som har stået længst på venteliste burde have fortrinsret til de nye almene boliger.
4 - At der stilles krav om altan eller adgang til rekreative fællesområder for at imødekomme familier.
5 - De konkrete projekter bør ikke skabe gener i de konkrete områder.
Beslutning
1. Lokaludvalget besluttede at afsende høringssvar til høringen "Almene boliger i serviceerhvervsområder" med følgende ændringer til det udsendte udkast:
- Det anbefalede m2 ændres til 60-100 m2
- Der stilles forslag om også at indtænke ungdomsboliger