Mødedato: 15.09.2021, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Lokaludvalgets mødeplan 2022

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Østerbro Lokaludvalg vedtager en mødeplan for 2022 med datoer og steder for ordinære lokaludvalgsmøder samt datoer for fagudvalgsmøder og puljefrister

 

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg skal beslutte en mødeplan for næste år.

Datoer

  • lokaludvalgsmøder holdes 4. onsdag i måneden, dog styres udenom skoleferier og helligdage
  • lokaludvalgsmøder starter i udgangspunktet kl. 18.30

Frist for at indsende dagsordenspunkter til lokaludvalgets dagsorden er fredag to uger inden lokaludvalgsmødet kl. 12.00

Udkast til mødekalender med findes i bilag.

Steder

Det foreslås, at Vibenshave bruges som fast base for lokaludvalgsmøderne. Møderne i juni og december holdes om muligt andre steder i bydelen og der afholdes hhv. sommer- og julefrokost i forlængelse af lokaludvalgsmøderne disse måneder.

Ansøgningsfrister til Østerbropuljen

Det foreslås at der som tidligere fastsættes og annonceres fem ansøgningsfrister fordelt på året. Fristerne er i 2022: 24. januar, 21. februar, 16. maj, 1. august og 24. oktober. I 2022 skal der være

Valg til lokaludvalg

I 2022 er der valg til lokaludvalg. Valget skal med al sandsynlighed afvikles i februar og et nyt lokaludvalg skal konstitueres i marts. For at sikre kontinuiteten i lokaludvalgets arbejde, er der lagt mødedatoer for selve lokaludvalget for hele året. Det samme gælder de annoncerede puljefrister, der ikke kan rulles tilbage, da ansøgere skal kunne planlægge efter disse frister. Et nyt lokaludvalg kan imidlertid godt vælge at lave flere puljefrister end de annoncerede.

Der er kun lagt mødedatoer for fagudvalgene i kalenderen til og med februar, da et nyt lokaludvalg skal have mulighed for at vælge en ny struktur.  

 

Løsning

Lokaludvalget drøfter og vedtager mødekalender for 2022. 

Økonomi

Lokaleleje og mødeforplejning dækkes af sekretariatsmidler og har ingen indflydelse på lokaludvalgets puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet lægger mødedatoer og ansøgningsfrister på hjemmesiden og booker lokale og forplejning, samt sender kalenderinvitationer til lokaludvalgsmedlemmerne via Outlook. Der sendes kun kalenderinvitationer ud til og med sidste møde i denne samling. 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning
Til top