Mødedato: 15.08.2018, kl. 18:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø

Præcisering af fagudvalgsnavne og arbejdsområder

På lokaludvalgsmødet den 20. juni 2018 besluttede Østerbro Lokaludvalg at nedsætte fire fagudvalg. Efterfølgende er der opstået et behov for at præcisere titler og arbejdsområder for udvalgene.

Indstilling

Formanden foreslår Østerbro Lokaludvalg

1. at ændre titlen fra Fagudvalg for sundhed og ældre til Fagudvalg for social, sundhed, ældre og integration

2. at ændre titlen fra Fagudvalg for byplan, teknik og miljø til Fagudvalg for planlægning, miljø og teknik

Problemstilling

Fagudvalgstitler og arbejdsområder

Det foreslås, at ændre titlen og arbejdsområdet for Fagudvalget for sundhed og ældre til Fagudvalg for social, sundhed, ældre og integration og dermed afspejler og bedre beskriver de sager, der tages op i fagudvalget. Ved at præcisere titlen undgås det at høringer mm. falder mellem to stole, da det er åbenlyst, hvilket udvalg, der fx tager sig af integrationsspørgsmål.

Det foreslås, at ændre titlen fra Fagudvalg for byplan, teknik og miljø til Fagudvalg for planlægning, miljø og teknik. Ændringen foreslås for at være præcis omkring arbejdsområdet.

Løsning

Det foreslås at lokaludvalget ændrer titlerne og arbejdsområdet for de to fagudvalg.

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at de to fagudvalg ændrer titler til Fagudvalg for social, sundhed, ældre og integration og Fagudvalg for byplanlægning, miljø og trafik.
Til top