Mødedato: 14.12.2010, kl. 17:30
Borgerdialog om Nordhavnevejens tilslutning ved Svanevænget/Strandvænget
Se alle bilag
Til top
Borgerdialog om Nordhavnevejens tilslutning ved Svanevænget/Strandvænget
9. Borgerdialog om Nordhavnevejens tilslutning ved Svanevænget/Strandvænget (2010-178491)
INDSTILLING OG Beslutning
Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
at der afsættes 30.000 kr. i 2011-puljemidler til borgerdialog vedrørende Nordhavnsvejens tilslutning ved Svanevænget/Strandvænget.
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg besluttede den 14. september at pålægge Fagudvalget for teknik og miljø at tage kontakt til Teknik- og Miljøforvaltningen med henblik på aftaler om detailplanlægning for Nordhavnsvej.
Fagudvalget for teknik og miljø nedsatte på mødet den 29. september en ad hoc-gruppe, som skulle tage kontakt til Center for Trafik med henblik på at diskutere detailudformningen af vej og stinettet i den østlige ende af Nordhavnsvej, og siden komme med et oplæg til brug for en borgerinddragelsesproces.
Løsning
Fagudvalget foreslår, at der afholdes et offentligt debatmøde primo 2011. Det er tanken, at mødet afholdes som en workshop, hvor der skal være mulighed for i mindre del-grupper at diskutere ideer og eventuelle problemstillinger, som vedrører tilslutningen af den østlige ende af Nordhavnsvej ved Svanevænget/Strandvænget både med lokaludvalgets medlemmer og fagpersoner fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
Økonomi
Budget for borgermøde:
Leje af lokale 3.000 kr.
Forplejning 2.000 kr.
Annoncering 15.000 kr.
Evt, leje af AV-udstyr 10.000 kr.
---------------------------------------------------
I alt 30.000 kr.
Videre proces
Ad hoc-gruppen holder møde med Center for Trafik i uge 50, hvorefter der vil kunne planlægges flere detaljer omkring afholdelse af borgermødet.
bilag
Østerbro Lokaludvalgs beslutning den 14.12.2010
1. Lokaludvalget besluttede at bevilge 30.000 kr. i 2011-puljemidler til borgerdialog vedrørende Nordhavnsvejens tilslsutning ved Svanevænget/Strandvænget