Mødedato: 14.12.2010, kl. 17:30
Tillægsbevilling Trafikstrategi
Se alle bilag
Til top
Tillægsbevilling Trafikstrategi
8. Tillægsbevilling Trafikstrategi (2010-177605)
INDSTILLING OG Beslutning
Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
at der bevilges 40.000 kr. af 2010-puljemidler til tegningsmateriale for Østerbrogade fra Jagtvej til Nøjsomhedsvej.
at der bevilges 95.000 kr. af 2010-puljemidler til tegningsmateriale for strækningen Lille trianglen til Oslo Plads.
at der bevilges 2.353 kr. til gebyr for brugsret og levering af kortdata til brug for trafikstrategiens konsulenter.
Problemstilling
Det har vist sig muligt at komme et ekstra skridt videre med trafikstrategiarbejdet i 2010 end først antaget. Trafikstrategigruppen har forespurgt de hyrede konsulenter, og har fået tilsagn om, at to ekstra delprojekter kan nå at blive afviklet i 2010. Det drejer sig om Strækningen Jagtvej-Nøjsomhedsvej og stækningen Lille Triangel til Oslo Plads.
Der er desuden kommet en uforudset udgift i trafikstrategiprojektet vedr. gebyr for levering af kortdata til konsulenter.
Løsning
Østerbrogade; Jagtvej-Nøjsomhedsvej
Princippet for hele Østerbrogade er, at der skal være ét kørebanespor i hver retning. Nord for Jagtvej arbejder konsulenterne på en løsning med en bred midterhelle med træer og bevaring af parkering på begge sider. På stykket fra Jagtvej til Nøjsomhedsvej foreslår fagudvalget, at der bevilges yderligere 40.000 kr. af 2010 puljemidler, så der også her kan illustreres en løsning med 2 kørebanespor.
Lille Triangel-Oslo Plads
Fagudvalget foreslår endvidere, at der bevilges ekstra 95.000 kr. til at medtage den sydligste del af Østerbrogade/ Dag Hammerskjölds Allé i projektet. Indre By Lokaludvalg har tidligere vist interesse for at deltage i projektet som led i deres igangværende bydelsplanlægning. Bydelsplanlægningen er dog endnu ikke kommet så langt. For en sikkerheds skyld foreslår fagudvalget derfor, at Østerbro Lokaludvlg for, at for at sikre en helhed i projektet og få indflydelse på den sydlige tilgang til Østerbrogade, nu medtager denne strækning, selv om det ligger i Indre By bydel.
Gebyr
Lokaludvalgets sekretariat har fået varsel om en kommende regning for gebyr for brugsret og levering af kortdata. Gebyret vedrører de kortdata, som benyttes af de hyrede konsulenter, til udarbejdelse af bestilt tegningsmateriale jf. beslutning af 7. september 2010. Det foreslås at beløbet bevilges af 2010-puljemidler.
Økonomi
Der blev den 7. september 2010 bevilget 200.000 kr. til trafikstrategiprojektet af 2010-puljemidler. Heraf blev 194.000 kr. jf. beslutningen disponeret den 1. november 2010 til tegningsmateriale for Østerbrogade strækningen nord for Jagtvej og til strækningen mellem Triangel og Lille Triangel i Syd.
Der foreslås yderligere bevilget af 2010-puljemidler:
Strækningen Jagtvej-Nøjsomhedsvej 40.000 kr.
Strækningen Lille Triangel-Oslo Plads 95.000 kr.
Gebyr for kortdata 2.353 kr.
Der resterer pr. 6. december 2010 i alt 931.693 kr. i 2010 pulemidler.
Videre proces
Såfremt fagudvalgets indstillinger følges, varetager Trafikstrategigruppen den videre kontakt med konsulenterne og følger op på resultaterne.
Sekretariatet varetager den administrative sagsbehandling i forhold til indgåelse af kontrakter.
bilag
Disponering af tillægsbevilling til Trafikstrategi
Østerbro Lokaludvalgs beslutning den 14.12.2010
1. Lokaludvalget stemte om en samlet bevilling på trafikstrategi for alle de 3 at.-punkter på i alt 82.353 kr. i 2010-puljemidler. Da Indre By Lokaludvalg allerede havde bevilget 55.000 kr. til en del af tegningsmaterialet for Lille Triangel til Oslo Plads drejede det sig således om bevilling af 40.000 kr. under 2. at og ikke 95.000 kr. som beskrevet i indstillingen:
For: 16 stemmer Imod: 2 stemmer Undlod:2 stemmer
Østerbro Lokaludvalg bevilgede 82.353 kr. i 2010-puljemidler til trafikstrategi, som beskrevet i Løsningsafsnittet samt bilag.