Mødedato: 14.11.2017, kl. 17:00
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 København Ø

Nytårskur 2018

Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til afholdelse af nytårskur for samarbejdspartnere i bydelen.

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget beslutter at afholde nytårskur i januar 2018 og afsætter 36.000 kr. i 2018-puljemidler hertil.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har de sidste tre år i januar afholdt nytårskur. Sidste år blev nytårskuren afholdt i Krudttønden.

Det er en god anledning til, at lokaludvalgsmedlemmerne kan møde samarbejdspartnere, foreninger, netværk, interessenter og borgere i bydelen til en nytårskur, hvor Lokaludvalget kan præsentere både sig selv samt de emner og projekter, der arbejdes med. Samtidig kan der gives råd og vejledning, fx hvad angår ansøgning om puljemidler.

Formanden foreslår, at Lokaludvalget afholder endnu en nytårskur i januar 2018.

Løsning

Østerbro Lokaludvalg inviterer samarbejdspartnere, foreninger, netværk, interessenter, butikker og borgere i bydelen til en nytårskur i Krudttønden.

Der afsættes midler til annoncering i lokalavisen, og der sendes en invitation ud via facebook, hjemmeside og nyhedsbrev, samt direkte til samarbejdsparter, som Miljøpunkt Østerbro, foreninger og aktive borgere der har søgt om puljemidler til aktiviteter i bydelen.

Nytårskuren afholdes torsdag den 25. januar 2018 kl. 16-18, hvor der serveres lidt øl, vin og vand samt pindemadder/canapéer og lidt lettere underholdning (fx musik).

Økonomi

Budget for Nytårskur

Annoncering (2 stk.kvartsides avisannoncer og facebook-boost)

11.000 kr.

Forplejning

12.000 kr.

Underholdning

8.000 kr.

Lokaleleje inkl. rengøring

5.000 kr.

I alt

36.000 kr.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top