Mødedato: 14.11.2013, kl. 17:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Puljeansøgninger - social og sundhed

Lokaludvalget skal tage stilling til 3 ansøgninger på social og sundhedsområdet.

Indstilling og beslutning

Fagudvalget for social og sundhed indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget behandler de 3 indkomne ansøgninger på social og sundhedsområdet.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har modtage 29 rettidigt indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 4. ansøgningsrunde 2013.

3 af ansøgningerne er blevet forbehandlet i fagudvalget for social og sundhed, som har følgende indstillinger:

Løsning

1. ”Juleteater for både seniorer og deres yngre pårørende” (2.500 kr. 2013-midler)

Der søges støtte til en teaterforestilling den 5. december 2013 i forbindelse med et årligt julemarked på Aktivitetscenter Østerbro for bydelens ældre og deres pårørende.
Til denne anledning inviteres alle interesserede østerbroere/seniorer og deres børn el. børnebørn til arrangementet.

Indstilling: Fagudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 2.500 kr. Det er en aktivitet der skaber netværk mellem generationer i en del af Østerbro bydel, hvor der ikke er så mange aktiviteter.


2. "PC-hjælp til ældre medborgere" (18.000 kr. 2014-midler)

Der søges støtte til indkøb af 3 computere til undervisning af ældre i brug af computere og internet. Undervisningen afholdes af frivillige kræfter i Davids Sogns Menighedsråd og er planlagt til en gang pr. uge i første halve år af 2014.

Indstilling: Fagudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 18.000 kr., forudsat at aktiviteten er åben for alle interesserede ældre, hvor 15.000 kr. øremærkes til indkøb af computere og 3.000 kr. til annoncering af projektet i Østerbro Avis. Det er en aktivitet for seniorer, der har brug for hjælp til at bruge computer og internet og vil kunne skabe netværk mellem deltagerne. Fagudvalget foreslår, at der annonceres i Østerbro Avis for at nå en bredere målgruppe end kun menighedens medlemmer.


3. "Så sødt som i gamle dage, en operettekoncert" (15.000 kr. 2013-midler)

Der søges støtte til en koncert med musik fra gamle danske operettefilm, hvor deltagerne selv får mulighed for at synge med. Koncerten afholdes på Kildevælds Sogns Plejehjem. Deltagerne er plejehjemmets beboere, interesserede naboer og områdets børneinstitutioner.

Indstilling: Fagudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Musikarrangementer som dette er med til at give ældre livskvalitet og indhold i hverdagen og der skabes netværk på tværs i bydelen.

Økonomi

Der er til Østerbropuljens 4. ansøgningsrunde 2013 ansøgt for:
348.790 kr. i 2013-midler
778.744 kr. i 2014-midler

Der resterer i alt 261.246 kr. i Østerbropuljen 2013-midler.

Der er i alt indstillet:
245.379 kr. 2013-midler
422.482 kr. 2014-midler


Puljemidler Østerbro Lokaludvalg 2013

 

Budget

Reelt disponeret

Udbetalt pr. 9. nov

Østerbropuljen

3.126.000 kr.

 

 

- Ansøgte projekter

1.800.644

1.116.986

- Egne projekter

1.112.650

611.402

- Miljøpunkt

300.000 kr.

300.000

300.000

- Byen Hegn pulje

200.000 kr.

151.460

118.290

I alt

3.626.000

3.364.754

2.146.678

Resterende til disposition pr. 9. november 2013 2013,  kr. 261.246 kr.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

1. Juleteater for seniorer og deres yngre pårørende
Lokaludvalget bevilgede 2.500 kr. til ansøgningen "Juleteater for seniorer og deres yngre pårørende" uden afstemning.

2. PC-hjælp til ældre medborgere
Lokaludvalget bevilgede 18.000 kr. til ansøgningen "PC-hjælp til ældre medborgere" uden afstemning, øremærket 15.000 kr. til computere og 3.000 kr. til annoncering af aktiviteten.

3.Så sødt som i gamle dage
Lokaludvalget bevilgede 15.000 kr. til ansøgningen "Så sødt som i gamle dage" uden afstemning.
Til top