Mødedato: 13.12.2017, kl. 17:00
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 København Ø

Indvielse af Jens Nielsens Plads

Den 22. august 2017 behandlede Østerbro Lokaludvalg et forslag om at navngive pladsen foran Svanemøllen St. Jens Nielsens Plads. Det er efterfølgende blevet vedtaget i Københavns Kommune, og den 21. dec. 2017 indvies pladsen. På den pågældende dag ville Jens Nielsen haver været blevet 80 år. Med dette dagsordenspunkt foreslås det at afsætte midler til indvielsen af pladsen.

Indstilling

Formanden foreslår Østerbro Lokaludvalg

1. at Lokaludvalget står for indvielsen af Jens Nielsens Plads i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, samt at der afsættes 25.000 kr. af puljemidlerne til arrangementet.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har henvendt sig til Østerbro Lokaludvalg for at invitere Lokaludvalget vil være med til at stå for indvielsen.

Programmet for indvielsen bliver:

Kl. 14.30 -14.45: Arrangementet starter – Kaffe og pandekager

Kl. 14.45 -15.00: Jernbaneorkesteret underholder

Kl. 15.00 -15.15: Taler + afsløring af navneskiltet
(Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell, DSB’s direktør for Kommunikation & Branding Lars Kaspersen, formand for Østerbro Lokaludvalg Allan Marouf)

Kl. 15.15 -15.30: Jernbaneorkesteret underholder

Kl. 15.30 -16.00: Kaffe og pandekager

Løsning

Det foreslås, at Østerbro Lokaludvalg står for indvielsen i samarbejde med Teknik- og miljøforvaltningen og at der afsættes 25.000 kr. af puljemidlerne til arrangementet til at dække udgifter til uddeling af gratis kaffe og pandekager, samt til annoncering af arrangementet.

Økonomi

Østerbro Lokaludvalg har i 2017 fået udlagt 3.532.000 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse til bydelsrettede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. De 25.000 kr. til arrangementet kan bevilges fra denne pulje.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Morten Buchwald Hansen mødte kl. 17.12 under behandlingen af dette punkt.

Til top