Mødedato: 13.12.2017, kl. 17:00
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 København Ø

Høring om etablering af ekstra cykelparkeringspladser ved kommende metrostationer

Se alle bilag
Københavns Kommune har udsendt en høring vedrørende cykelparkeringsplader ved de kommende metrostationer. Udover kommunen anlægger også metroselskabet cykelparkeringspladser, men denne høring vedrører alene de kommunalt anlagte cykelparkeringspladser. Høringsfrist den 21. december 2017.

Indstilling

Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget meddeler Teknik- og Miljøforvaltningen, at lokaludvalget kan tilslutte sig forvaltningens forslag til placering af cykelstativer.

Problemstilling

I forbindelse med projektet "Cykelparkeringspladser ved stationer på Metro Cityringen", skal Teknik- og Miljøforvaltningen anlægge 600 ekstra cykelparkeringspladser fordelt på de 14 nye metrostationers forpladser og i deres nærområde.

Forvaltningen har på denne baggrund bedt om at få lokaludvalgets input til et forslag om placering af cykelparkeringspladser i forbindelse med de 3 stationer der er beliggende i Østerbro bydel - Vibenshus Runddel, Poul Hennings Plads og Trianglen.

De er planlagte ekstra cykelparkeringspladser tænkes fordelt således:

Vibenshus Runddel: 48-112 pladser

Poul Henningsens Plads: 25 pladser

Trianglen: 65 pladser

Løsning

Fagudvalget for teknik og miljø har behandlet forvaltningens forslag til placering af de ekstra cykelparkeringspladser på deres møde den 28. november 2017 og kan tilslutte sig de foreslåede placering.

Det foreslås derfor, at det meddeles Teknik- og Miljøforvaltningen, at lokaludvalget kan tilslutte sig forvaltningens forslag til placeringer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt
Til top