Mødedato: 13.12.2012, kl. 17:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Evaluering af bydelsplanproces

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal evaluere bydelsplanprocessen, bl.a. med henblik på forankring af bydelsplanprojekterne i lokaludvalgets arbejdsplan for 2013

Indstilling og beslutning

Koordinationsudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager evalueringsoplæg om bydelsplanproces til efterretning, herunder drøfter evalueringspunkterne 'proces & organisering', samt 'borgerinddragelse', jf. løsningsafsnit
 2. at Lokaludvalget vælger en tovholder for hvert af de 11 bydelsplanprojekter

Problemstilling

Lokaludvalget har netop lagt sidste hånd på Østerbro Bydelsplan 2013, og næste opgave ligger forude: at få realiseret og finansieret alle projekterne. For at afslutte bydelsplanprocessen og komme bedst muligt videre med det fremadrettede forløb, er der behov for at evaluere den overståede proces, herunder drøfte idéer til hvordan vi kan involvere endnu flere beboere/aktører i forbindelse med udviklingen af projekterne.
Derudover er der behov for at drøfte tilrettelæggelsen af lokaludvalgets arbejde med bydelsplanprojekterne i 2013.

Løsning

Evaluering af bydelsplanproces

Som forberedelse til ovenstående har Koordinationsudvalget i samarbejde med sekretariatet udsendt et spørgeskema til samtlige medlemmer, suppleanter, fagudvalg og projektgruppemedlemmer. Spørgeskemaet har omhandlet jeres oplevelse af det overståede arbejde med at lave bydelsplanen og jeres ønsker til lokaludvalgets fremtidige arbejde. 21 personer har svaret. Heraf 15 medlemmer, 2 projektgruppemedlemmer og 4 suppleanter.

Spørgeskemaet var inddelt i underoverskrifter: Bydelsplanskabelon, Proces & organisering, Borgerinddragelse.
Se sammendrag af besvarelser i bilag: Oplæg til evaluering.

Da ikke alle har svaret på spørgeskemaet foreslås det, at oplægget til evaluering tages til efterretning, herunder at nedenstående punkter drøftes på lokaludvalgsmødet. Julie fra sekretariatet vil ved mødet fremlægge evalueringsoplægget.   

Oplæg til evaluering af punkterne proces & organisering:

Generelt meldes der i besvarelserne i spørgeskemaerne positivt tilbage på spørgsmålene vedr. proces & organisering - men enkelte peger på områder, som her er omformuleret til inspirationsspørgsmål til drøftelse:

Proces og organisering mellem lokaludvalg og Økonomiforvaltningen:

  • Har økonomiforvaltningens tidsramme for processen været ok, og er lokaludvalgene kvalificerede til at lave denne type planer indenfor den givne tidsramme?
  • Har det lokale råderum/mulighed for medbestemmelse været klart? 

Proces og organisering internt i lokaludvalget: 

  • Er lokaludvalgsmøderne blevet anvendt godt nok i forhold til at drøfte proces, organisering, plan og bringe projekter kvalitativt videre?
  • Har ophænget i fagudvalgene fungeret, og har projektgrupperne haft tilstrækkeligt med råderum?

Oplæg til evaluering af punktet borgerinddragelse:

Besvarelserne fordeler sig jævnt mht hvorvidt ØLU er nået ud til de relevante lokale aktører/samarbejdspartnere i processen. Men størstedelen af de der har svaret på spørgeskemaet mener, at vi burde have involveret flere borgere/aktører i udarbejdelsen af planen, samt at borgerinddragelse har stor betydning i en bydelsplanproces. I den forbindelse kan følgende drøftes:

  • Hvordan kan vi fremadrettet sikre, at projekterne styrkes og løftes af en større gruppe af lokale aktører?
  • Hvordan kan vi sikre, at borgerne i nærområderne tager ejerskab for de lokale projekter?
  • Hvordan kan vi sikre, at lokaludvalget som helhed tager ejerskab for projekterne og løbende bliver informeret om projekterne?

 

Herunder et udpluk af de idéer som er indkommet med spørgeskemabesvarelserne, vedr. borgerdialog fremadrettet: 

    • Danne arbejdsgruppe med butikker langs Østerbrogade som grøn handelsgade Involvere institutioner og beboerforeninger omkring Carl Nielsens Allé. Nye events med forslag om initiativudvalg: kulturevents på Carl Nielsens Plads fx filmforevisning på gavlen, plantedage på bunkers, klimamonument med B&U forvaltningen på Carl Nielsens Plads, dokumentarfilm i samarbejde med Park Bio, turforslag i lokalområdet, den særlige Østerbroprofil osv
    • Vi skal samarbejde med (og igennem)de eksisterende grupperinger, f. eks. foreninger, daginstitutioner, skoler, ældrecentre; støtte oprettelse af nye åbne netværk/foreninger; støtte ildsjæle, der har vedvarende tilknytning til Østerbro.
    • Flere skal gøre mere - især på gadeniveau.
    • Benyt alle lejligheder i beboerforeninger, på cafeer osv. til at flette aktuelt lokaludvalgsstof ind i samtalen. Samtale - samtale - samtale. Umiddelbart vil fagudvalget for Teknik og Miljøs beslutning om at gnave Østerbro trafikalt igennem kaste en del borgermøder af sig. Det samme vil Områdeløftets aktiviteter - såfremt vi er til stede.
    • Intensiveret informationsindsats.    

     

    Arbejdsgrupper, tovholdere og procedurer for løbende information om projektudvikling
    I forbindelse med spørgeskemaet har de der har svaret tilkendegivet deres interesse i projekterne, jf. oversigten over projekterne nedenfor. Ønsker man at deltage i en eller flere arbejdsgrupper, skal man blot henvende sig til sekretariatet. 

    Som led i at sikre fremdrift, klar kommunikation mellem sekretariat og arbejdsgrupper, samt ejerskab for projekterne foreslås det, at der vælges en tovholder for hvert af projekterne. Tovholderen vil have løbende kontakt til sekretariatet om projektudviklingen og vil - i samarbejde med sekretariatet - have ansvar for, at der indkaldes til møder i arbejdsgruppen samt, at der refereres til det relevante fagudvalg.

    Derudover foreslås det, at tovholderne, som et fast meddelelsespunkt på dagsordnerne ved de ordinære lokaludvalgsmøder, giver en kort status for udviklingen af projekterne.  
     

    Projektnavn

    Projektgruppemedlemmer

    Fagudvalg

     Tovholder

    Kulturcenter ved Kildevældsskolen

    Bo Sandberg, Axel Thrige, Ole Bennetzen, Allan Marouf, Kirsi-Mari Lehtonen

    KOO

     

     

     

    Aktivitetshal for 12 til 17årige

    Bo Sandberg, Juda Feldman, Inger-Marie Dyrholm, Bjarne H Larsen

     

    FKF/FBU

     

    Sundhedshus

    Bo Sandberg, Dan Pedersen, Allan Marouf, Inger-Margrethe, Kirsi-Mari Lehtonen, Jan Due

     

    FSS

     

    Bevægelse og fritidsliv i Nordhavn

    Inger-Marie Dyrholm, Axel Thrige, Torkil Groving, John Bloch-Poulsen, Jan Gebhardt, Mogens Wöhliche, Linda Christensen, Jørgen Nielsen, Bjarne H Larsen

     

    FTM/FKF

     

    Belysning og stiforbindelse i Rymarkskvarteret

    Axel Thrige, Dan Pedersen, Allan Marouf

     

    FSS/FTM

     

    Ungdomsarbejdsløshed

    Inger-Marie Dyrholm, Axel Thrige, Torkil Groving, Ole Bennetzen, Inger-Margrethe

     

    FBU

     

    Københavns børn oplever klassisk musik

    Yvonne Svendsen, Rita Sørensen

     

    FBU

     

    Carl Nielsens allé som klimalommepark

    Bo Sandberg, Jørgen Dahl-Madsen, John Grosmann, Juda Feldman, Inger-Marie Dyrholm, Axel Thrige, Torkil Groving, Ole Bennetzen, Magdalena Szymanski

     

    FTM

     

    Østerbrogade som miljøprioriteret handelsgade

    Linda Christensen, Jørgen Dahl-Madsen, Vagn Pedersen, Inger-Marie Dyrholm, Axel Thrige, Ole Bennetzen, Torkil Groving, Allan Marouf, Bjarne H Larsen, Jan Due

     

    FTM

     

    Grøn mobilitet – fodgængernetværk og mødesteder

    Yvonne Svendsen, Bo Sandberg, Inger-Marie Dyrholm, Axel Thrige, Allan Marouf, Jan Due

     

    FTM

     

    Strandboulevarden

    Bo Sandberg, Niels-Jørgen Diemer, Ernst Rasmussen, Vagn Pedersen, Inger-Marie Dyrholm, Axel Thrige, Ole Bennetzen

     

    FTM

     

     

     

    Beslutning

    Sagen blev udsat til lokaludvalgets næste møde den 17. januar 2013
    Til top