Lokale aktiviteter i forbindelse med Byens Hegn
Indstilling og beslutning
1. at lokaludvalget afsætter 20.000 kr. af 2013-puljemidler til afholdelse af et informations/inspirationsmøde om Byens Hegn-projektet, jf. budget i Økonomiafsnittet.
2. at lokaludvalget afsætter 25.000 kr. af 2013-puljemidler til udarbejdelse og opsætning af information om lokaludvalget på Byens Hegn
3. at lokaludvalget afsætter 200.000 kr. af 2013-puljemidler til en ekstra puljeansøgningsrunde øremærket kunstprojekter til Byens Hegn, med behandling af ansøgninger i mødet 21. marts 2013, jf. beskrivelse i løsningsafsnittet
4. at lokaludvalget, såfremt 3. at-punkt godkendes, beslutter den i løsningsafsnittet foreslåede prioritering til behandling af ansøgninger til Byens Hegn-puljerunden
Problemstilling
Projektet finansieres af indtægter fra salg af reklamer, der også får plads på hegnene, dog primært langs hovedfærdselsårer. Lokale institutioner, heriblandt lokaludvalg, tilbydes gratis reklameplads på hegnene relevante steder i bydelen.
Det er muligt for kunstnere at udsmykke dele af Byens Hegn fx med malerier, byrumsinstallationer mv. Kunstværkerne opsættes for ca. 6-12 mdr. ad gangen og udskiftes derved løbende. Metroselskabet administrerer disse tilladelser. Der er desuden hos Metroselskabet afsat midler til at støtte kunstprojekter på hegnene.
Der er 3 kommende metrostationer (PH Plads, Vibenhus, Trianglen) på Østerbro samt en nødskakt (Krauseparken) i alt 4 arbejdspladser/hegn.
I følge Metroselskabet er hegnene på PH Plads og Vibenhus Runddel allerede nu opsat (forud for tidsplanen), hegnet ved Trianglen forvenets at stå færdigt 1. kvartal 2013. Der ligger endnu ikke planer for nødskakten i Krauseparken.
Løsning
Afholdelse af informations-/inspirationsmøde om Byens Hegn projektet
Der afholdes et informations-/inspirationsmøde medio januar 2013.
Mødet tænkes som generel information til interesserede borgere (indbydes via annoncering, Facebook, evt. opsatte a-skilte i bydelen) samt information til særligt inviterede - lokale kunstnere/kunstforeninger, bydelens skoler/lærere.
Programmet for mødet vil være:
- oplæg om projektet og de praktiske rammer omkring udsmykning af hegnene ved projektlederen (Metroselskabet) på Byens Hegn
- oplæg ved en eller flere kunstnere, der allerede har udsmykket eller er igang med at udsmykke hegnene
- mulighed for at stille spørgsmål til projektlederen og de deltagende kunstnere
- mulighed for at blive efter oplægene og netværke
Ideen med mødet er at informere de lokale borgerne om projektet samt inspirere (primært lokale) kunstnere til at ansøge om at udsmykke bydelens hegn. Samtidig skabes opmærksomhed omkring Østerbropuljen.
Samtidig vil de lokale skoler (ved billedkunstlærerne) få information om projektet med henblik på at stykker af hegnet kan udsmykkes af skolebørn i samarbejde med lokale kunstnere.
Mødet tænkes afholdt kl. 17-ca. 19 som et fyraftensmøde med let forplejning til deltagerne.
Lokaludvalgets egen reklameplads på Byens Hegn
Det foreslås, at lokaludvalget selv benytter muligheden for at opsætte information omkring lokaludvalgets arbejde på hegn i bydelen. Reklamepladsen er gratis, udgifterne vil relatere sig til grafik og opsætning af materiale på hegnene.
Ekstra puljerunde øremærket kunstprojekter i forbindelse med Byens Hegn
For at støtte op omkring udsmykningen af de lokale hegn foreslås det at afsætte 200.000 kr. til en ekstraordinær puljerunde øremærket projekter til udsmykning af Byens Hegn (inde for bydelsgrænsen).
De indkomne ansøgninger forbehandles i fagudvalget for kultur og fritid og behandles på lokaludvalgets ordinære møde den 21. marts 2013.
En ekstra runde foreslås da mange af kunstprojekterne udføres i sommerhalvåret og derfor vanskeligt vil kunne realiseres, hvis der ansøges Østerbrropuljen i forbindelse med 2. ansøgningsrunde (behandles 23. maj 2013).
Fagudvalget foreslår at der i forbindelse med behandlingen af de indkomne forslag prioriteres:
- byrumsinstallationer og eller interaktive værker
- lokale kunstnere, eller kunstnere med lokal tilknytning
- at projekterne opnår medfinansiering fra andre puljer, fonde mv.
- at der foreligger godkendelse fra Metroselskabet til opførelse af kunstværk
Det er fagudvalget for kultur og fritids idé, at der udover ovenstående projekter skal arbejdes på, at lave et pilotprojekt for en af bydelens skoler, hvor et klassetrin skal have mulighed, for i forbindelse med et undervisningsforløb, at udsmykke et stykke af et lokalt hegn i samarbejde med lokale kunstnere.
Dette projektforslag udarbejdes i fagudvalget og forelægges lokaludvalget i starten af 2013.
Økonomi
Budget lokale aktiviteter i forbindelse med Byens Hegn projektet Inspirationsmøde 20.000 11.000 Annonceringx2 (evt. 1 annonce + opsætning af a-skilte) 3.000 Forplejning 5.000 Lokaleleje 1.000 Diverse Information om lokaludvalget 25.000 Udarbejdelse og opsætning af information på Byens hegn Ekstra puljerunde 200.000 I alt 245.000
Puljemidler Østerbro Lokaludvalg 2013 Budget Reelt disponeret Udbetalt pr. Østerbropuljen 3.673.000 kr. - Ansøgte projekter
118.650 - Egne projekter
262.000 - Miljøpunkt
300.000 I alt 3.673.000 680.350
Resterende til disposition pr. 4. december 2012, 2.992.350 kr.
Videre proces
Beslutning
for: 11 stemmer imod: 2 stemmer undlod: 3 stemmer
Lokaludvalget besluttede at udskyde sagens behandling, med henblik på en mere uddybende beskrivelse af projektet til lokaludvalgets møde den 17. januar 2013.