Mødedato: 13.09.2017, kl. 19:00
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 København Ø

Medlemsforslag om afholdelse af borgermøde: Fremtidens miljø på Østerbro

Se alle bilag
Det foreslås, at Østerbro Lokaludvalg afholder et borgermøde i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro om fremtidens miljø på Østerbro.

Indstilling

Formanden foreslår Østerbro Lokaludvalg

1. at vedtage at afholde et borgermøde om fremtidens miljø på Østerbro i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro

2. at afsætte 16.000 kr. af puljemidlerne til afholdelse af borgermødet samt annoncering

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har ansvaret for Københavns Kommunes lokale miljøarbejde på Østerbro. Lokaludvalget løfter den opgave i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro.

Lokaludvalget har en interesse i at der fortsat er fokus på miljøarbejdet, og at politikerne forholder sig til og bakker op om den indsats, der gøres for at styrker østerbroernes mulighed for at handle miljøvenligt og bæredygtigt.

Lokaludvalget kan bruge kommunalvalget som en anledning til at sætte og fastholde fokus på miljøindsatsen på Østerbro. Det er et godt tidspunkt at få politikerne i tale på.

Løsning

Det foreslås, at der afholdes et klassisk borgermøde med paneldebat. Temaet er fremtidens miljø på Østerbro. Til at sidde i panelet inviteres kommunalpolitikere, både nuværende ordfører og lokale/spidskandidater fra partierne. En paneldeltager fra hvert parti.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro.

Det foreslås, at der afsættes 16.000 kr. til afviklingen af selve arrangementet samt annoncering.

Økonomi

Annoncering i lokalavisen, og sociale medier: 11.000 kr.
Forplejning: 4.500 kr.
Uforudsete udgifter: 500 kr. 
I alt: 16.000 kr.

Videre proces

Mødet afholdes den 26. oktober 2017

 

Beslutning

Forslaget blev trukket under godkendelse af dagsordenen og derfor ikke behandlet på mødet.
Til top