Mødedato: 13.06.2013, kl. 17:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Puljeansøgning "Fra evighed til evighed"

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget udsatte på ordinært møde den 23. maj 2013 behandlingen af ansøgningen, da lokaludvalget på grund af inhabilitet ikke var beslutningsdygtigt.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget behandler ansøgningen "Fra evighed til evighed".

Problemstilling

Lokaludvalget skal tage stilling til en puljeansøgning på kultur og fritidsområdet, som blev udsat fra seneste ordinære møde den 23. maj 2013.

Løsning

Nr. 16 "Fra evighed til evighed" (40.000 kr.)
Der søges støtte til en teaterforestilling om en nyskrivning af 3 centrale fortællinger fra Det Gamle Testamente til 9 opførelser i Snakt Jakobs kirke.

Indstilling: Fagudvalget for kultur og fritid indstiller, at der meddeles afslag til ansøger. Det er fagudvalgets vurdering, at aktiviteten er forkyndende og derfor ikke kan støttes i henhold til Kommunalfuldmagten.

På grund af uklarhed omkring problematikken i forhold til Kommunalfuldmagtens bestemmelser, er der indhentet en vurdering fra en jurist fra Økonomiforvaltningen:

"Det er almindeligt antaget, at religionsudøvelse i dag må opfattes som et helt privat anliggende, som er kommunen uvedkommende. Det vil sige, at der ikke er nogen kommunal interesse i at støtte den enkeltes gudsdyrkelse. Efter kommunalfuldmagten antages det desuden, at kommunal støtte til foreninger skal gå til almennyttige formål. Dette krav er ikke opfyldt ved støtte til enkeltpersoners religionsudøvelse.

Kommunal støtte til kirkelige eller religiøse formål kan kun finde sted, hvis det sker til varetagelse af en kommunal interesse, f.eks. kan kommunen lovligt stille en grund til rådighed til at bygge en kirke på, hvis dette sker for at varetage byplanmæssige formål. Også turistmæssige formål kan udgøre en kommunal interesse, som kan begrunde støtte til visse af et religiøst samfunds aktiviteter

Ansøgningen fra Sank J.’s Teater finder efter beskrivelsen sted i Sankt Jakobs Kirke. Formålet med forestillingen er bl.a. at udforske den nutidige relevans i Det Gamle Testamente gennem en nutidig fortolkning af 3 centrale bibelske fortællinger.
Det er min vurdering at ovennævnte formål i sin kerne er religiøst. Jeg kan ikke se, at der i opførelsen af teaterstykket i sig selv ligger et kommunalt formål, der overskygger formidlingen af det religiøse budskab. Det er derfor min vurdering, at Østerbro Lokaludvalg ikke kan støtte projektet med puljemidler."

Økonomi

Puljemidler Østerbro Lokaludvalg 2013

 

Budget

Reelt disponeret

Udbetalt pr. 6. juni

Østerbropuljen

3.146.000 kr.

 

 

- Ansøgte projekter

1.686.674 kr.

193.051 kr.

- Egne projekter

909.579 kr.

248.820 kr.

- Miljøpunkt

300.000 kr.

300.000 kr.

150.000 kr.

- Byen Hegn pulje

200.000 kr.

121.661 kr.

0 kr.

I alt

3.646.000

3.017.914 kr.

591.871 kr.

Resterende til disposition pr. 6. juni 2013, 628.086 kr.


Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøger lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

1. Lokaludvalget stemte om puljeansøgneningsprojekt "Fra evighed til evighed"
For: 7 stemmer             Imod: 10 stemmer                    Undlod: 1 stemme

Lokaludvalget besluttede at give afslag på ansøgningen "Fra evighed til evighed"
Til top