Butiksliv på Østerbro - Trafik og kundeoplevelser
Indstilling
Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget godkender, at projektet ”Butiksliv på Østerbro – Trafik og Kundeoplevelser” gennemføres som et eget projekt med en økonomisk ramme på 151.075 kr. i 2017-puljemidler.
2. at Allan Marouf og Axel Thrige Laursen indgår i arbejdsgruppen og at formanden for Østerbro Handelsforening deltager i arbejdsgruppen som partner.
3. at lokaludvalget vælger Axel Thrige Laursen som tovholder for arbejdsgruppen.
4. at tilbuddets optionsdel kan tages op på et senere lokaludvalgsmøde.
Problemstilling
Lokaludvalget har i en tidligere 4-årsperiode forsøgt at medvirke til at skabe en aktiv handelsforening, men betingelserne for en succes med det var dengang ikke til stede. Siden har det jævnligt været nævnt i fagudvalget, at der burde gennemføres en undersøgelse om, med hvilke transportmidler kunderne kommer til og fra de butikker, de handler i. Tanken var, at butikkerne har behov for selv at vide mere om det, og at den større viden positivt kunne betyde at butikkerne bliver mere aktive i drøftelserne om bydelens udvikling.
Nu synes mulighederne at være til stede. Der er derfor indhentet tilbud fra konsulentfirmaet COWI, der har en stærk viden om butikker, transport og bymidteplanlægning.
Tilbuddet er beskrevet i det i dagsordenen vedhæftede projektskema
- Der gennemføres kundeinterviews om transport og butiksudbud.
- Interviews med butikkerne
- Kortlægning af butiksprofiler (Samtlige butikker registreres og vurderes).
- Der udføres en samlet analyse og udarbejdes en samlet illustrativ rapport.
- Resultaterne drøftet på et morgenmøde for butiksindehavere, lokaludvalget og Østerbro Avis
Tidsplan
- Marts 2017 – startmøde, hvor projektdesignet lægges fast
- April-maj – gennemførelse og rapport
- Juni – Morgenmøde
Option
COWI foreslår en meget relevant option (et relevant tilkøb), som dog ikke indstilles medtaget nu.
Løsning
Lokaludvalget beslutter at iværksætte grundopgaven samt tilslutter sig at opgaven løses inden sommerferien, og at lokaludvalgets initiativ og samarbejdet med Østerbro Handelsforening nævnes i bydelsplanen.
Økonomi
Budget
- Konsulent 126.075 kr. ex. moms
- Annoncering, postkort til butikkerne og morgenmøde 25.000 kr. ex moms
- Ramme i alt 151.075 kr. ex. moms
Lokaludvalget har i 2017 fået udlagt 3.532.000 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse. Der er forud for dette møde disponeret over 556.000 kr.
Beslutning
Der blev vedtaget et ændringsforslag om at projektforslaget sendes til behandling i fagudvalget inden endelig vedtagelse i Lokaludvalget.
Ændringsforslaget blev vedtaget med 9 stemmer for ( Sheku Ammadu Jalloh, Vagn Pedersen, Lars Martin Nielsen, Flemming Møller Bygwraa, Kjeld Lykke, Arvin Storgaard, Steen Reinhold Jeppson, Lartey Lawson, Bjarne J. Vennike), mod stemte 8 (Allan Marouf, Dan Pedersen, Axel Thrige Laursen, Morten Buchwald Hansen, Niels Erik Andersen, Bo Sandberg, Jóannes Jørgen Gaard, David Rønne), og 2 der undlod at stemme (Annette Engell, Mette Mertz).
Hanne Melnik erklærede sig inhabil ved behandlingen af dette dagsordenspunkt.