Mødedato: 13.03.2017, kl. 19:00
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 Kbh. Ø

Kulturhavnsansøgninger marts 2017

Indstilling

Kultur- og fritidsfagudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget behandler ansøgningen "Havets moder"

2. at lokaludvalget behandler ansøgningen "Roller Skate Disco"

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg besluttede den 14. december 2016 at afsætte en pulje på 50.000 kr. i 2017-puljemidler øremærket til aktiviteter i forbindelse med Kulturhavnsarrangementet 2017.

Der er i forbindelse med den 1. ansøgningsfrist den 3. marts indkommet 2 ansøgninger til Kulturhavnsaktiviteter.

1. "Havets moder" af Signe Gravlund Thomsen

Ansøgt: 10.000 kr.

Der søges støtte til at afholde et performance ritual i Århusgadekvarteret i Nordhavn, hvor deltagerne inddrages i historien i forbindelse med en workshop og efterfølgende bliver en del af forestillingen.

 

2. "Roller Skate Disco" af Kultur Østerbro

Ansøgt: 16.000 kr.

Der søges støtte til at afholde en rulleskøjteevent i Århusgadekvarteret i Nordhavn med forskellige aktiviteter.

Løsning

Lokaludvalget træffer beslutning om de to ansøgte projekter skal opnå støtte.

Økonomi

Østerbro Lokaludvalg har i 2017 fået udlagt 3.532.000 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse til bydelsrettede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter.

Der er forud for dette disponeret 556.000 kr.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

 

Beslutning

Havets Moder

Lokaludvalget besluttede at støtte projektet Havets Moder med det ansøgte beløb på 10.000 kr.
Beslutningen blev truffet efter afstemning med 13 stemmer for (Allan Marouf, Dan Pedersen, Sheku Ammadu Jalloh, Axel Thrige Laursen, Vagn Pedersen, Niels Erik Andersen, Hanne Melnik, Mette Mertz, Steen Reinhold Jeppson, Lartey Lawson, Bo Sandberg, Jóannes Jørgen Gaard, David Rønne), 4 stemmer mod (Lars Martin Nielsen, Flemming Møller Bygwraa, Kjeld Lykke, Arvin Storgaard), og 3 der undlod at stemme (Annette Engell, Morten Buchwald Hansen, Bjarne J. Vennike).

Kjeld Lykke og Arvin Storgaard afgav følgende protokolbemærkning:
Et mindretal (Arvin Storgaard og Kjeld Lykke) kan ikke støtte ansøgningen om 10.000 kr. til projektet "Havets moder i Nordhavn". Projektets idé er god: at passe godt på naturen, hinanden og forbindelsen til havet, at opretholde balancen der gør livet muligt. For eksempel at vore handlinger har betydning, det er ikke ligegyldigt hvor meget vi forurener. Desuden er nævnt fænomener som bæredygtighed og genbrug.
MEN bevidstheden omkring disse for menneskehedens overlevelse dybt seriøse problemstillinger skal
ikke bibringes via åndemaner, maskespil, myter, ritualer, dukkeføring og fortryllelse. Det er helt forfejlet og vil direkte være farligt og skabe en falsk bevidsthed om, at problemerne kan klares, uden at man skal forholde sig konkret og faktuelt til de hårde realiteter. Så om igen med et relevant projekt!

Roller Skate Disco

Lokaludvalget besluttede at støtte Roller Skate Disco med det ansøgte beløb på 16.000 kr.
Beslutningen blev truffet efter afstemning med 15 stemmer for (Allan Marouf, Dan Pedersen, Sheku Ammadu Jalloh, Axel Thrige Laursen, Vagn Pedersen, Niels Erik Andersen, Hanne Melnik, Mette Mertz, Steen Reinhold Jeppson, Lartey Lawson, Bo Sandberg, Jóannes Jørgen Gaard, David Rønne, Lars Martin Nielsen, Bjarne J. Vennike), 4 stemmer mod (Annette Engell, Flemming Møller Bygwraa, Kjeld Lykke, Arvin Storgaard), og 1 der undlod at stemme (Morten Buchwald Hansen)

Til top