Mødedato: 13.03.2007, kl. 19:00

Lokaludvalget synlighed

Lokaludvalget synlighed

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 13. marts 2007

 

 

Åbne punkter

 

5.      Lokaludvalget synlighed

ØST  15/2007

 

 

 

Formanden indstiller til Østerbro lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget drøfter nedenstående indkomne forslag til synliggørelse af Østerbro lokaludvalg
  2. at. Lokaludvalget drøfter evt. andre tiltag til synliggørelse af Østerbro lokaludvalg.
  3. at. Lokaludvalget beder Fagudvalget for økonomi komme med et samlet oplæg for tiltag til synliggørelse

 

 

  1. Lokaludvalget drøftede de to indkomne forslag til synliggørelse, og disse vil indgå i Fagudvalget for økonomis overvejelser om synliggørelse af Østerbro lokaludvalg.
  2. Lokaludvalget drøftede andre tiltag til synliggørelse af Østerbro lokaludvalg.
  3. Lokaludvalget beder Fagudvalget for økonomi komme med et samlet oplæg til næste ordinære møde d. 10. april 2007.
  4. Sekretariatet undersøger om, og i hvilket omfang, lokaludvalget er forpligtet til offentliggørelse af de ordinære møders mødeplan.

 

 

PROBLEMSTILLING

Der er indkommet følgende forslag til synliggørelse af Østerbro lokaludvalg fra Fagudvalget for sundhed og omsorg:

  1. Ønske om notits om fagudvalgenes mødeplan i Østerbro Avis i forbindelse med annoncering af de ordinære møder.
  2. Der udarbejdes en folder med oplysning om lokaludvalget og billeder af medlemmerne, som lægges i Borgerservice Centret, på bibliotek og evt. apoteker mv.

 

 

 LØSNING

Østerbro lokaludvalg drøfter de konkrete forslag og evt. andre gode idéer til synliggørelse af lokaludvalget, som kan anvendes i det videre arbejde.

 

 

ØKONOMI

En annonce svarende til den form og størrelse lokaludvalgsmøderne køber i Østerbro Avis koster 2.500 – 3.000 kr. afhængig af placering og centimeter-størrelse.

 

Det giver et samlet beløb for de ordinære møder i 2007 på ca. 2.700 x 11 = 29.700 kr.

 

Hertil skal lægges et evt. ekstraordinært møde + udgifter til annoncering i forbindelse med afholdelse af repræsentantskabsmøde til efteråret.

 

I det vedtagne budget for sekretariatet er afsat 100.000 kr. til diverse informationsudgifter i forbindelse med borger rettet information så som annoncering, trykkeudgifter, hjemmeside mv.

 

 



 

Til top