Mødedato: 12.08.2008, kl. 19:00

Bydelsplanlægning

Bydelsplanlægning

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 12. august 2008

 

 

10.      Bydelsplanlægning

ØST  75/2008

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget udpeger 2 tov holdere samt medlemmer/deltagere til de 4 projektgrupper for bydelsplanlægning.
  2. at. Lokaludvalget udpeger minimum 5 lokaludvalgsmedlemmer der kan deltage i hver af de 5 mikro-events, som afholdes rundt om i bydelen fra d. 7.-12. september 2008.
  3. at. Lokaludvalget diskuterer lokaludvalgsmedlemmernes rolle i forbindelse med morgenmadsmøde med BR-politikerne lørdag d. 13. september på Øster Fælled Torv.

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet,

< b style='mso-bidi-font-weight:normal'> 

  1. at. Lokaludvalget udpeger til projektgrupperne for bydelsplanlægning:
  • A: Inger-Marie Dyrholm som tovholder; Peter Engmose som medlem
  • B: Juda Feldman og Axel T. Laursen som tovholdere; Finn Ankerstjerne og Lartey Lawson som medlemmer
  • C: Torkil Groving som tovholder, Lars Kramer Mikkelsen som medlem
  • D: Jesper Madsen og Henrik Schmiegelow som tovholdere; Ib Larsen som medlem

 

  1. at. Lokaludvalget besluttede at Lokaludvalgsmedlemmer melder ind til sekretariatet  hvorvidt de kan deltage i mikro-events. Inger Marie Dyrholm meldte sig på mødet som deltager på den 11/9.

 

  1. at. Hans Bay og Axel T. Laursen deltager – andre må melde ind til sekretariatet.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Østerbro Lokaludvalg skal i 2008 udarbejde en Bydelsplan i samarbejde med Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune.

 

Projektmedarbejder Thomas Geiker har lavet en ambitiøs plan for efterårets borgerinddragelsesproces, som har det mål at nå ud til flest mulige borgere på Østerbro. Vi skal have fat i alle de som er engagerede og har en mening om livet på Østerbro, men som ikke nødvendigvis plejer at gå til borgermøder eller på anden måde bliver hørt.

 

Hertil er der lavet en række af arrangementer, hvor det er nødvendigt at lokaludvalgsmedlemmer stiller op til dialog med borgerne, og måske fortæller lidt om bydelsplanlægningen.

 

Mikro-events/ aftenpicnincs i september 2008

 

Der afholdes 5 mikro-events

Søndag d. 7/9 (Hjørnet af Tåsingegade og Ourøgade kl. 18 – 20)

Mandag d. 8/9 (Ved Rymarksvej kl. 18 - 20)

Onsdag d. 10/9 (Ved Savnemøllebugten kl. 18 – 20),

Torsdag d. 11/9 (Århus Plads kl. 18 - 20) og

Fredag d. 12/9 (Fælledparken ved Søplænen  kl.18 – 20).

 

Beskrivelse

På de beskrevne pladser på Østerbro kan borgerne mødes hyggeligt og uformelt. På pladserne bliver der opstillet borde og bænke samt musikanlæg. Ligeledes bliver der opstillet nogle mobilvægge, hvor folk kan skrive ideer ned og kommenterer på de andres ideer. Der er musik til de enkelte arrangementer. Borgerne medbringer selv mad og drikke. Det vil dog være muligt at få en smule mad på stedet. Arrangementet forløber fra kl. 18-20. Der sættes en toiletvogn op. Under hele arrangementet har deltagerne mulighed for at komme med deres ideer og forslag til bydelen i en skriftestol (Østerbro Skriftestol), der indeholder et web-kamera.

 

Programmet

18.00:           Arrangementet begynder

18.15:           Velkomst (ved Lokaludvalgsformanden eller et andet medlem)

18.30:           Mad (her er der live baggrundsmusik og folk kan udfylde skemaer og komme med ideer til bydelsplanen)

19.30:           Østerbro Bingo

20.00:           Tak for i aften

 

Østerbro Bingo

Østerbro Bingo er et videnbingo, som Republikken udvikler og producerer specielt til Østerbro Lokaludvalg. Spillet inddrager Østerbros historie, dets lokaliteter og dets særpræg. Der kan med fordel laves et samarbejde med lokale handlende om præmier (Østerbrokurv-konceptet).

 

 

Projektgrupper

 

Lokaludvalget vil gå i dybden med nogle mere konkrete projekter, der skal være retningsgivende for den resterende bydel samt bydelsplanen inden for 3 – 4 møder à 2 - 3 timer. Det skal ende med en kort rapport på 2 – 4 sider, som kan indgå i et hæfte, der er vores eget supplement til bydelsplanen (også kaldet "God bydel"-hæftet). En kortere beskrivelse samt resultaterne kommer med i selve bydelsplanen. Projektgrupperne er åbne for alle.

 

Grupperne skal formulere en eller flere problemstillinger, diskutere emnerne og komme med løsningsforslag.

 

Deltagere

En projektgruppe består af

·        1 – 2 tovholdere, der er de overordnede ansvarlige for at nedsætte gruppen, køre møderne og sikre et brugbart output

·        Andre LU-medlemmer og suppleanter

·        Eksperter inden for det specifikke område. De behøver ikke deltage på alle møderne.

·        Andre interessenter (der er mange målgrupper – heriblandt karriereorienterede, de kreative, virksomheder, institutioner, brugere, interesseorganisationer, ældre, de udsatte, etniske minoriteter)

 

De 4 projektgrupper

Vi har lavet 4 projektgrupper. Det drejer sig om:

·        Kulturel Kortlægning, hvor formålet er at kortlægge de eksisterende kulturelle tilbud, der er i bydelen for derigennem at vurdere behovet for både en forøget mængde tilbud, men også for at se på, om der er behov for at give plads til nye og uafprøvede tiltag.

·        Social Kortlægning, hvor formålet delvist er at sætte fokus de mange identiteter på Østerbro og deres behov, og delvist at forsøge at aktivere borgerne og gøre dem mere interesseret i deres bydel.

·        Østerbros Puls, hvor formålet er at give et bud på en opprioriteret handelsgade (Østerbrogade) med fokus på miljøet, det livlige byrum, trafikken og de rekreative områder omkring gaden. Projektet skal ses som et pilotprojekt for andre områder i bydelen.

·        Østerbros Trafik, hvor formålet er at give bedre forhold for alle trafikanter på Østerbro – både bilister, cykellister og gående.

 

Projekternes indhold er ikke fastlagt, og det er op til grupperne at definere indholdet, finde på navn (hvis et nyt ønskes) og finde eksperter/specialister inden for et givent område. I kan læse mere om de enkelte grupper i de vedhæftede filer.

 

Foreløbig tidsplan og steder

Møderne afholdes den 17/9 kl. 19-21, 28/9 kl. 11-13/14, 30/9 kl. 19-21 og 8/10 kl. 19-22. Den 28/9 er en søndag og her mødes deltagerne i grupperne og visualiserer de relevante områder.

 

 

Morgenmad med Borgerrepræsentationspolitikerne

 

Lørdag den 13. september holder vi et morgenmadsarrangement på Øster Fælled Torv fra kl. 10 – 13, hvor vi har inviteret nogle BR-politikere.

 

Formålet er at skabe dialog mellem BR, borgere og LU-medlemmer om bydelsplanen, og at drøfte temaer/visioner for bydelen. Det er ikke meningen, at politikerne skal svare ja/nej på specifikke spørgsmål. Fokus skal holdes på det overordnede/tematiske plan.

  

Arrangementet

Vi inviterer til noget morgenmad på pladsen, og arrangementet starter med, at Lokaludvalgets formand Axel Thrige Laursen kort fortæller om bydelsplanen og vores hidtidige resultater. Derefter er der sat ca. 45 min. af til 4 - 5 BR-politikere, der skal fortælle lidt om deres syn på Østerbro. BR-politikerne får på forhånd stillet tre spørgsmål à la "Hvad er det gode ved Østerbro?", "Hvad mangler Østerbro?" og så et mere specifikt spørgsmål, der er rettet mod den enkelte politikers kerneområde.

 

Efter denne del vil de fremmødte have mulighed for en mere uformel snak med politikerne og lokaludvalgsmedlemmerne rundt omkring på pladsen. Mange vil sikkert også spørge til områder, der ikke har med bydelsplanen at gøre. 

Der vil desuden være torvedag på pladsen, samt et børnearrangement, en fotoudstilling og et stort kort, hvorpå folk kan se de mange idéer. Der vil også være en kæmpe dug over Østerbro (8x8m), hvor nogle af de ideer, vi har fået af borgerne, vises, og deltagerne har mulighed for at "klistre" deres egne ideer på.

 

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg udpeger 2 tov holdere og medlemmer/deltagere til de 4 projektgrupper for bydelsplanlægning, samt udpeger minimum 5 lokaludvalgsmedlemmer der kan deltage i hver af de 5 mikro-events, som afholdes i bydelen fra d. 7.-12. september 2008.

 

 

BILAG

Tidsplan for Bydelsplanlægning fase 3 og 4 (efterår 2008)

Beskrivelse af de 4 Projektgrupper:

  1. PGr A: Kulturel kortlægning
  2. PGr. B: Social kortlægning
  3. PGr. C: Østerbros puls
  4. PGr. D: Østerbros trafik


 

Til top