Mødedato: 12.06.2019, kl. 17:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø

Orientering om Teknik- og miljøudvalgets beslutning om parkering i Sankt Kjelds Kvarter og den videre proces

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget besluttede på møde den 20. juni 2018 at sende brev til Teknik- og miljøforvaltningen med følgende udtalelse: Lokaludvalget mener, at projektet bør droppes. Der opnås kun få nye pladser, men prisen er umiddelbart en øget trafikal usikkerhed. Der er mere positiv effekt i at drøfte Vennemindevej. Se bilag 1.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg tager orientering fra Teknik- og miljøforvaltningen om Teknik- og miljøudvalgets beslutning om parkering i Sankt Kjelds Kvarter og den videre proces til efterretning.

Problemstilling

I forbindelse med Københavns Kommunes budget 2018 blev det vedtaget at : ”Parterne er enige om at afsætte midler til at etablere flere parkeringsmuligheder for både cykler og biler via en udnyttelse af undtagelsesbestemmelser i færdselsloven om 10-meterzoner.”

På møde den 27. maj besluttede Teknik- oh miljøudvalget, at et projektforslag bestående af 16 delprojekter til anlæg af 18 parkeringspladser for biler og 56 parkeringspladser for cykler i Sankt Kjelds Kvarter danner grundlag for anlæg. Udvalget besluttede derudover, at frigive en anlægsbevilling på 1,9 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til projektering og anlæg af bil- og cykelparkeringspladser, jf. Økonomiafsnittet. Endelig besluttede udvalget at Teknik- og Miljøudvalgets indtægtsbudget på baggrund af etablering af de 18 nye parkeringspladser i gul betalingszone opskrives med 0,06 mio. kr. fra 2020 og frem. Indtægtsbudgettet opskrives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Parkering jf. økonomiafsnittet.

https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/27052019/edoc-agenda/c5cac61a-9cef-411d-adb7-96ed8624b3d8/121c4a78-32f0-4c07-bd03-9da0af8deacb

Løsning

Østerbro Lokaludvalg tager orientering til efterretning

Økonomi

 

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top