fremtiden for lokalt miljøarbejde
fremtiden for lokalt miljøarbejde
Østerbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 12. juni 2007
Åbne punkter
2. fremtiden for lokalt miljøarbejde
ØST 56/2007
Formanden
indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet,
For
model 1: 12 stemmer For
model 2: 3 stemmer Hverken/eller:
3 stemmer
|
PROBLEMSTILLING
Bevillingerne
til de nuværende Agenda 21 Centre og satellitter udløber ved årsskiftet
2007/2008. De tidligere planer gik i retning af at udbrede miljøcentre eller
satellitter til alle bydele. Antallet af bydele er siden reduceret til ti. På
Østerbro har Agenda21-satellitten i Silkeborggade varetaget Agenda 21
Aktiviteterne, formelt set på det tidligere Indre Østerbro, reelt set på hele
Østerbro. Satellitten sorterer under Miljøcentret på Indre Nørrebro, men aktiviteterne
styres af et udvalg i Østerbro Lokalråd.
Den
fremtidige organisering tænkes ændret. Den lokale miljøindsats skal fortsat
udbredes, og planer herfor baseres på en årlig bevilling på 10 mio.kr., som
fordeles over alle bydele og til alle aktiviteter.
To
løsningsforslag var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets seneste møde,
men punktet blev udsat. I begge forslag tildeles lokaludvalget en rolle, og
satellitten i Silkeborggade tænkes udvidet til et egentligt center, der skal
dække Østerbro. Det indgår i indstillingen til udvalget, at forslaget om den
fremtidige organisering af det lokale miljøarbejde foreslås sendt i en meget
kort høring.
I
model 1 tildeles støtten til det lokale miljøcenter i et formaliseret
samarbejde med lokaludvalget. I model 2 tildeles midlerne til lokaludvalget til
at iværksætte initiativer gennem Agenda 21 Centret. For begge modeller gælder
det, at det foreslåede Agenda 21 Center på Østerbro skal være en selvstændig
juridisk enhed som de øvrige centre, og at det som disse vil kunne søge ekstern
finansiering.
LØSNING
Lokaludvalget
drøfter, på baggrund af Jane Dreyer Nielsen oplæg, organiseringen af det lokale miljøarbejde efter 2007,
og træffer beslutning om hvordan sagen følges op.
ØKONOMI
De
nærmere konsekvenser af de to forslag for Lokaludvalgets økonomi, såvel
puljemidler som sekretariatsmidler, foreligger der desværre ingen oplysning om
på nuværende tidspunkt.
VIDERE PROCES
Det
forventes at Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune vil bede lokaludvalget
om at indsende høringssvar for det fremtidige miljøarbejde.
BILAG
Udkast
til indstilling til Teknik og Miljøudvalget, Københavns Kommune