Mødedato: 12.05.2009, kl. 19:00

Indvielse af Victor Borge statue (15 min)

Indvielse af Victor Borge statue (15 min)

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 12. maj 2009

 

 

9.      Indvielse af Victor Borge statue (15 min)

ØST  64/2009

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget beslutter at deltage som medarrangør i indvielsen af Victor Borge statue på Victor Borges Plads den 7. juli 2009
  2. at. Lokaludvalget bevilger 86.000 kr. i puljemidler fra budgetposten Øvrigt rådighedsbeløb til indvielsesarrangementet af Victor Borges statue den 7. juli 2009 jf. budget.
  3. at. Lokaludvalget beslutter at blive fortaler over for kommunen for en færdiggørelse af pladsen, bl.a. ved nedlæggelse af 4 parkeringspladser og en tilsvarende udvidelse af pladsen.

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet 12. maj 2009,

1.      at. Lokaludvalget diskuterede spørgsmål om hvorvidt medlemmer af Østerbro Lokalråd var inhabile til behandlingen af dette dagsordenspunkt, og besluttede at rette henvendelse til jurist Anne Brøndum i Center for Borgerservice for en afklaring. Medlemmer af Østerbro Lokalråd: Inger Margrethe Christensen, Finn Ankerstjerne, Inger Marie Dyrholm, Mikkel Søndergaard og Annagrethe Ottovar erklærede sig inhabile og var ikke til stede under behandlingen af punktet.

  1. at. Lokaludvalget besluttede at deltage som medarrangør i indvielsen af Victor Borge statue på Victor Borges Plads den 7. juli 2009
  2. at. Lokaludvalget besluttede at bevilge 86.000 kr. i puljemidler fra budgetposten Øvrigt Rådighedsbeløb til indvielsesarrangementet af Victor Borges statue den 7. juli 2009 jf. budget.

4.      at. Lokaludvalget besluttede at blive fortaler over for kommunen for en færdiggørelse af pladsen, bl.a. ved nedlæggelse af 4 parkeringspladser og en tilsvarende udvidelse af pladsen

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

 

I arbejdet med bydelsplanen for Østerbro, var det et gennemgående ønske blandt borgerne på Østerbro, at der skal dannes flere gode byrum, ligesom det har været nævnt, at der skal være kunst på flere pladser i bydelen.

 

Fagudvalget for økonomi vil derfor gerne bakke om projekter der kan understøtte en sådan udvikling på Østerbro.

 

Den nuværende Victor Borges Plads, tidligere Hjertepladsen, blev i sin tid dannet da Østerbro Bydelsråd fik nedlagt et stykke af Ribegade. Pladsen fik dog ikke en helt færdig form.

 

I forbindelse med et borgermøde i nyere tid om 1. fase af omdannelsen af Nordre Frihavnsgade blev der nedsat en borgergruppe, der siden har arbejdet på at udforme et forslag til forbedring af Victor Borges Plads. Borgergruppen har arbejdet under Østerbro Lokalråd, som har støttet det løbende arbejde og udviklingen af et samlet projektforslag for omdannelse af pladsen.

 

Borgergruppens forslag har 2 dele; en omlægning af pladsen som bl.a. indebærer en ændring af træernes placering af hensyn til boligfacaderne og en bedre belægning samt en kunstdel, der indebærer opførelsen af en statue af Victor Borge i helfigur, der vises gående hen over pladsen i lighed med andre brugere.

 

Projektet hat været gennem Akademirådet, der har anbefalet både plads- og kunstprojekt, og gennem Københavns Kommune, der har anbefalet kunstdelen men oplyst, at der ikke for tiden er penge til en pladsforbedring, og at der ikke er taget stilling til denne del.

 

Østerbro Lokalråd har fået en fond til at give det millionbeløb, der er nødvendigt for udførelsen af selve statuen og dens opstilling, og der er nu sammensat et meget markant program for afsløringen den 7. juli 2009.

 

Fagudvalget for økonomi ønsker at understøtte Østerbro Lokalråds indsats og sikre gennemførelsen af denne Østerbro-, Københavner- og internationale begivenhed, ved at gå ind som medarrangør af statuens indvielse den 7. juli 2009 og det efterfølgende pladsprojekt. Det forudsættes, at Lokaludvalget får en rolle i arrangementet for den 7. juli 2009.

 

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg beslutter at deltage som medarrangør i indvielsen af Victor Borge statue på Victor Borges Plads den 7. juli 2009 og bevilger 86.000 kr. i puljemidler fra puljen "Egne projekter" til indvielsesarrangementet, samt beslutter at blive fortaler for en færdiggørelse af pladsen overfor Københavns Kommune, bl.a. ved nedlæggelse af 4 parkeringspladser.

 

 

ØKONOMI

Der er afsat i alt 2 millioner kr. i 2009 til Østerbro Lokaludvalgs egne projekter

 

Hvis alle indstillinger til egne projekter bevilges på mødet d. 12. maj, er der i alt bevilget

989.465 kr. af puljen til egne projekter. Derefter vil der være 1.010.535 kr. tilbage i puljen.

 

 

 

 

BILAG

Program og budget for Indvielse af Victor Borge statue



 

Til top