Mødedato: 11.12.2024, kl. 17:00
Mødested: Restaurant Hong Cheng, Jagtvej 219, 2100 Kbh. Ø

Bevilling: Bankoarrangementer 2025

Indstilling

2. Næstforpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg

1. at lokaludvalget bevilger 12.000 kr. i 2025-puljemidler til afholdelse af i alt 2 bankoarrangementer i foråret i 2025 jf. løsningsafsnittet

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har gennem en årrække haft tradition for at afholde banko i samarbejde med Nabo Østerbro. Med denne indstilling ønskes traditionen fastholdt.

Formålet med arrangementet er at understøtte og opdyrke netværk mellem en gruppe borgere, der måske ikke har stor social omgangssfære i forvejen og samtidigt at skabe synlighed omkring lokaludvalget.

Løsning

Der afholdes to bankospilsarrangementer i foråret. Der vil være plads til ca. 45-50 deltagere pr. arrangement.

Det er planen at arrangementerne afholdes på to søndage. Alle fire arrangementer i samarbejde med Nabo Østerbro i hhv. Odensegade i Vibenshave, Nyborggade 9. 

Lokaludvalget står for finansiering af bankopræmier, forplejning og reklame for arrangementerne. Nabo Østerbro står for at modtage tilmeldinger til arrangementet.

Sædvanligvis har præmierne bestået af et udvalg af chokolade, vin, kaffe og legetøj. Som følge af lokaludvalgets egen beslutning om ikke at give støttemidler til alkoholiske drikker anbefaler sekretariatet at vin ikke bliver indkøbt som præmie til bankoarrangementerne i 2025.

Arrangementet kommunikeres ud via annoncering i lokalavisen, hjemmeside, Facebook, invitationer til bydelens plejehjem/plejecentre, nyhedsbrev samt opslag i bydelen (f.eks. på biblioteker og i ældrecentre mv.).

Økonomi

Budget

Præmier - 6.500 kr.

Forplejning (kaffe og kage) a 45 kr. pr. styk - 5000 kr. 

SoMe-annoncering - 500 kr.

I alt - 12.000 kr.

Der er ikke indeholdt annoncering i lokale printmedier i budgettet. Det forudsættes, at annoncering i foråret dækkes af den annonceaftale der er indgået med Jysk-Fynske medier frem til 30. april og at denne fornyes for de resterende 8 måneder af 2024. Hvis annonceaftalen ikke fornyes, kan der blive behov for en tillægsbevilling til annoncering ifm. med de to arrangementer i efteråret 2024..

Videre proces

Sekretariatet bestiller annoncer og præmier og indgår kontrakt med Nabo Østerbro. Lokaludvalgets medlemmer står for afvikling af arrangementet. 

Beslutning

Allan Marouf og Dan Pedersen forlod lokalet under behandlingen af punktet på grund af inhabilitet. 2. Næstforperson David Rønne overtog mødeledelsen under punktet.

1. Tiltrådt.

Til top