Mødedato: 11.12.2014, kl. 17:30
Mødested: Østerbro Lokaludvalg, Vennemindevej 39, 2100 Kbh. Ø

Nytårskur og housewarming 2015

Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til afholdelse af nytårskur/housewarming for samarbejdspartnere i bydelen.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget beslutter at afholde nytårskur i januar 2015 og afsætter 20.000 kr. i 2015-puljemidler hertil.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har netop valgt at arbejde efter 3 temaer i det kommende år, og sekretariatet er efter 6½ år i Randersgade 35 netop flyttet ind i Områdefornyelsen i Skt. Kjelds kvarters lokaler på Vennemindevej 39.

Dette er en god anledning til at lokaludvalgsmedlemmerne kan møde samarbejdspartnere, foreninger, netværk, interessenter og borgere i bydelen til en nytårskur/housewarming, hvor lokaludvalgets kan præsentere både sig selv og de 3 temaer der arbejdes for. Samtidig gøres der opmærksom på, at sekretariatet er flyttet, hvis man har behov for at komme forbi for råd og vejledning, f.eks. hvad angår ansøgning om puljemidler. 

Løsning

Østerbro Lokaludvalg inviterer samarbejdsparter, foreninger, netværk, interessenter og borgere i bydelen til en nytårskur/housewarming i lokalerne på Vennemindevej 39.

Der afsættes midler til annoncering i lokalavisen, og der sendes en invitation ud via facebook, hjemmeside og nyhedsbrev, samt direkte til samarbejdsparter, som områdefornyelse og miljøpunktet, foreninger og aktive borgere der har søgt om puljemidler til aktiviteter i bydelen.

Nytårskuren afholdes torsdag den 29. januar 2015 kl. 16-18, hvor der serveres lidt øl, vin og vand samt pindemadder/canapéer og lidt lettere underholdning, enten musik eller andet kulturelt indslag.

Økonomi

Budget for Nytårskur


 Annoncering                              7.000 kr.
 Forplejning             5.000 kr.
 Underholdning             8.000 kr.
 I alt           20.000 kr.


Oversigt puljemidler Østerbro Lokaludvalg 2015
  Budget Bevilget/disponeret Udbetalt
Østerbropuljen 3.623.000    
*Ansøgteprojekter   889.882  
*Egne projekter   16.000  
*Miljøpunkt   542.000  
I alt 3.623.000 1.447.882 0
Resterende til disposition pr. 4. december 2014 Kr. 2.175.118

Beslutning

1. Østerbro Lokaludvalg besluttede at afholde nytårskur og bevilgede 20.000 kr. i 2015-puljemidler til arrangementet.
Til top