Mødedato: 11.11.2008, kl. 19:00

Nyt mandat til koordinationsgruppen vedrørende bydelsplan

Nyt mandat til koordinationsgruppen vedrørende bydelsplan

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 11. november 2008

 

 

12.      Nyt mandat til koordinationsgruppen vedrørende bydelsplan

ØST 109/2008

 

 

BESLUTNING

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

  1. at den fungerende koordinationsgruppe for bydelsplanlægning fortsætter frem til Økonomiforvaltningen afleverer resultatet af bydelsplanlægningsarbejdet
  2. at koordinationsgruppens mandat bliver at medvirke til, at bydelsplanen bliver mest muligt brugbar både på det kortere og længere sigt og at sørge for, at hovedlinjerne i det modtagne materiale fordeles til de respektive fagudvalg til drøftelse.

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet:

  1. Godkendt.
  2. Godkendt.

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Koordinationsgruppen fik af Lokaludvalget mandat til at organisere bydelsplanlægningens mange initiativer, mens indholdet er kommet frem i forbindelse med de enkelte initiativer. Den opgave er nu fuldført.

 

Det er dog stadig behov fo r en koordinationsgruppe ift. færdiggørelsen af bydelsplansarbejdet. Af hensyn til kontinuiteten foreslås derfor, at koordinationsgruppens sammensætning fastholdes, og at mandatet forlænges til og med forelæggelsen af det udkast til bydelsplan der leveres fra Økonomiforvaltningen til høring.

 

Koordinationsgruppens opgave skal være at medvirke til, at de modtagne ønsker og synspunkter fremgår i en samlet form i bydelsplanen samt at medvirke til, at bydelsplanen bliver mest muligt brugbar både på det kortere og længere sigt. Koordinationsgruppen skal desuden sørge for, at hovedlinjerne i det modtagne materiale fordeles til de respektive fagudvalg til drøftelse, så det bliver overkommeligt at tage stilling til det planforslag, Økonomiforvaltningen kommer med som resultat af skriveperioden.

 

 

LØSNING

Det indstilles, at den fungerende koordinationsgruppe for bydelsplanlægning fortsætter frem til Økonomiforvaltningen afleverer resultatet af bydelsplanlægningen.

 

Koordinationsgruppen mandat er at medvirke til, at de fra borgerne modtagne ønsker og synspunkter fremgår i en samlet form i bydelsplanen, og til at medvirke til, at bydelsplanen bliver mest muligt brugbar både på det kortere og længere sigt. Endelig bidrager koordinationsgruppen til, at hovedlinjerne i de modtagne ønsker og forslag fordeles til diskussion til de respektive fagudvalg.



 

Til top