Mødedato: 10.12.2013, kl. 17:00
Mødested: Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 Kbh. Ø
Branding af Lokaludvalgsvalg 2014
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til afsættelse af midler til fortsat kampagne op til opstillingsmødet 2014.
Indstilling og beslutning
Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg
1. at Lokaludvalget beslutter at bevilge 40.700 kr. i 2014-puljemidler til at fortsætte kommunikationskampagnen, der skal synliggøre lokaludvalget op til opstillingsmødet i februar 2014.
1. at Lokaludvalget beslutter at bevilge 40.700 kr. i 2014-puljemidler til at fortsætte kommunikationskampagnen, der skal synliggøre lokaludvalget op til opstillingsmødet i februar 2014.
Problemstilling
I februar og marts skal der etableres nye lokaludvalg i Københavns bydele. Det skal ske ved opstillingsmøder, hvor der skal findes i alt 45 repræsentanter fra brugergrupper og foreninger der er aktive i bydelen. De 15 som medlemmer af lokaludvalget og de 30 som hhv. 1. og 2. suppleanter.
Evalueringen af lokaludvalgene i 2010 peger på, at lokaludvalgene har haft svært ved at appellere bredt, til f.eks. yngre borgere, børnefamilier og nydanskere, og at det er vigtigt, at medlemssammensætningen i lokaludvalgene afspejler et bredt udsnit af bydelenes befolkning.
På den baggrund har lokaludvalget iværksat en kommunikationskampagne, der skal "brande" lokaludvalgsarbejdet og tiltrække flere forskellige grupper til opstillingsmødet.
Status for kampagnen:

- Folder om opstillingsmødet er trykt og uddelt ved diverse lejligheder
- Gadeinstallation i form af 3 stk. 2 meter høje trælægte-kryds med info om lokaludvalget og opstillingsmødet er under udarbejdelse og bliver sat op rundt om i bydelen i januar måned.
- Store plakater om valget har været på KK-standere i hele København i uge 48
- 2 store annoncer trykkes i Østerbro Avis i hhv. november og december
- Videospot er udarbejdet og findes på lokaludvalgets hjemmeside og Facebookside
- Udstilling på Øbro-Jagtvej bibliotek er under forberedelse og kommer til at løbe hele januar måned
- 2 stk. infostandere med info om opstillingsmødet er udarbejdet og står rundt om i bydelen. Standerne rykkes så de står ved diverse arrangementer i bydelen. Senest julemarkedet ved Svanemøllen Station.
- 2 store vægmalerier på Byens Hegn er under udarbejdelse og hænges på ultimo november ved hhv. Østersøgade og Vibenshus Runddel
- Læs let udgave af Bydelsplan 2013 er udarbejdet
- Lokaludvalget har deltaget i diverse eksterne arrangementer
- Kulturnatsarrangementet havde ud over miljø fokus på at informere borgerne om opstillingsmødet
- Der har været afholdt møder med skolebestyrelserne i bydelen. Bestyrelserne vil gerne samarbejde om et arrangement for skoler, forældre og foreninger i januar.
- Sekretariatet har lavet opsøgende arbejde i foreninger og bestyrelser med henblik på at informere om opstillingsmødet
Inden årsskiftet vil følgende blive udført:
- Genoptryk af folder om opstillingsmøde trykkes
- Generel folder om lokaludvalget trykkes
- Generel folder om Østerbropuljen trykkes
- Små plakater trykkes
- Godt nytår annoncen bl.a. med budskab om opstillingsmøde trykkes
Løsning
Formandskabet foreslår at kampagnen videreføres i januar og februar 2014, og at der i den forbindelse afsættes midler til:
Afholdelse af orienteringsmøde for tilmeldte til opstillingsmøde
Fragt af gadeinstallation, således at den kan skabe opmærksomhed flere steder i byen
2 annoncer i Østerbro Avis op til tilmeldingsfristen
Uddeling af informationsmaterialer på caféer, kultursteder, institutioner, skoler mv.
Afholdes af børne- og ungemøde (med skoler, foreninger mv.)

Økonomi
Budget kommunikationskampagne |
|
Afholdelse af orienteringsmøde for tilmeldte til opstillingsmøde |
6.000 kr. |
Fragt af gadeinstallation, således at den kan skabe opmærksomhed flere steder i byen |
5.000 kr. |
2 annoncer i Østerbro Avis op til tilmeldingsfristen |
11.000 kr. |
Uddeling af informationsmaterialer på caféer, kultursteder, institutioner, skoler mv. |
2.500kr. |
Afholdes af børne- og ungemøde (med skoler, foreninger mv.) |
10.000kr. |
I alt |
40.700 kr. |
Beslutning
1. Østerbro Lokaludvalg besluttede at bevilge 40.700 kr. i 2014-puljemidler til at fortsætte kommunikationskampagnen, der skal synliggøre valg til lokaludvalget frem til opstillingsmødet i februar 2014.