Revision af retningslinjer for puljemidler
Revision af retningslinjer for puljemidler
Østerbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 10. juni 2008
3. Revision af retningslinjer for puljemidler
ØST 57/2008
Formanden indstiller til
Østerbro Lokaludvalg, 1. at. Lokaludvalget drøfter ad hoc udvalgets fremlagte ændringsforslag vedr. retningslinier for tildeling af puljemidler og godkender et samlet nyt regelsæt. 2. at. Lokaludvalget særligt tager stilling til den delte indstilling vedr. mulighed for at yde tilskud til drift af lokalt forankrede netværks- og dialogskabende paraplyorganisationer, der samordner lokalmiljøets interesser. 3. at. Lokaludvalget tager stilling til det fremlagte forslag til ændret procedure for lokaludvalgets behandling af ansøgninger og godkender den ny procedure samt de tilrettede skemaer til brug for puljeansøgere. Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet, 1.
at. Lokaludvalget
vedtog, ved afstemning med 21 stemmer for og 1 blank, de to fremlagte
ændringsforslag vedrørende retningslinier for tildeling af puljemidler og
procedure for behandling af ansøgninger, dog ikke inkluderet spørgsmålet om
hvorvidt der kan ydes tilskud til drift af lokalt forankrede netværks- og
dialogskabende paraplyorganisationer. 2. at. Lokaludvalget vedtog, ved afstemning med 11 stemmer for, 8 imod og 3 blanke, at der vil være mulighed for at yde tilskud til drift af lokalt forankrede netværk og dialogskabende paraplyorganisationer, der samordner lokalmiljøets interesser. |
PROBLEMSTILLING
Østerbro Lokaludvalg har på sit møde den 8. april 2008 behandlet
et forslag til ændring af retningslinier for puljemidlerne på baggrund af en
indstilling fra formanden på grundlag af forretningsudvalgets behandling af en
række ændringsforslag stillet af
Østerbro
Lokaludvalgs beslutning på mødet den 8. april 2008:
1. at
lokaludvalget besluttede at nedsætte et ad hoc udvalg til at udarbejde
ændringsforslag til retningslinier for puljemidler bestående af:
2. at lokaludvalget
besluttede at ad hoc udvalget udarbejder ændringsforslag på baggrund af de
ovenstående ændringsforslag såvel som oplæg om god sagsbehandling fra Christian
Schrøder. Dette indsendes til sekretariatet senest 30. maj og vil blive
behandlet på ordinært møde d. 10. juni 2008.
Det nedsatte ad hoc udvalg har på denne baggrund gennemført
en grundig gennemgang af puljeretningslinierne og indstiller nu et mere
gennemarbejdet forslag til vedtagelse. Ad hoc udvalget har i forslaget givet
retningslinierne en generel opstramning på baggrund af lokaludvalgets
drøftelser af både generelle forhold og behandlingen af konkrete puljeansøgninger.
Samtidig har ad hoc udvalget ladet sig inspirere af den allerede af
De forslag, der nu fremlægges, sigter grundlæggende på en
forenkling af retningslinierne, der skal gøre ansøgningsproceduren mere
overskuelig for ansøgerne. De hidtidige to puljer, "Østerbropuljen" og "puljen
til bydelsplanlægning", foreslås samlet til én pulje, idet opdelingen indtil nu
har været forvirrende og uden nogen reel betydning og på sigt kan risikere at blive
begrænsende. De hidtidige to sæt retningslinier for hhv. ansøgning og
behandling af puljemidler foreslås erstattet af ét sæt retningslinier for
tildeling af puljemidler, som til gengæld vil være udgangspunkt og vejledning
for såvel ansøgninger som tildeling af puljemidler.
De væsentligste ændringer i disse retningslinier vedrører
forslag om
·
at medfinansiering kan
bestå i frivilligt arbejde
·
at der i november, når
budgettet for det følgende år kendes, kan behandles ansøgninger vedr.
aktiviteter i januar og februar det kommende år
·
at antallet af
ansøgningsrunder for større ansøgninger som følge heraf udvides fra 3 til 4
(februar, maj, september og november)
·
at ansøgningsskemaerne
forenkles og slås sammen til ét skema
·
at modtageren af
eventuel forudbetalt støtte gøres personligt ansvarlig for pengene, indtil et
regnskab er modtaget
Samtidig foreslås vedtaget en ny procedure for lokaludvalgets behandling af puljeansøgningerne. Her bliver der lagt op til, at sekretariatet skal udarbejde administrative indstillinger vedrørende formelle og juridiske forhold og eventuelt indhente supplerende oplysninger, inden fagudvalgene behandler forslagene, således at fagudvalgene kender sekretariatets administrative bemærkninger, før de behandler og skriver indstillinger til selve lokaludvalget. Det betyder, at vi må rykke ansøgningsfristerne på lokaludvalgets hjemmeside til at ligge en uge tidligere, så sekretariatet har tilstrækkelig tid til sin del af arbejdet.
Adhoc udvalget har
overvejet, men i denne omgang fundet det for vidtgående, at foreslå, at den
forudgående administrative behandling af ansøgningerne skal finde sted i rådhusdelen
af Center for Borgerservice, som så skulle betjene alle lokaludvalg og sørge
for en ensartet juridisk og administrativ behandling af ansøgningerne. Det er
noget, der eventuelt kan drøftes i den videre kontakt med de andre lokaludvalg
eller på lokaludvalgenes formandsforum.
Der er et enkelt
ændringsforslag, som ad hoc udvalget ikke har kunnet blive enige om, nemlig ændringsforslaget
om at det skal være muligt at give tilskud til lokalt forankrede netværks- og
dialogskabende paraplyorganisationer, der samordner lokalmiljøets interesser og
fremmer de formål, som lokaludvalget lægger vægt på.
Et flertal i ad hoc udvalget (Finn Ankerstjerne,
Flertallet finder det
ikke problematisk, at også andre netværks- og dialogskabende paraplyorganisationer
vil kunne opnå støtte, men vil gerne understrege, at forslaget netop er
udformet således, at der skal være tale om paraplyorganisationer, som består af
flere foreninger, der arbejder sammen og orienterer sig bredt mod bydelen, mens
det ikke tilgodeser foreninger med mere snævre virkefelter.
Et mindretal i ad hoc udvalget (
1) Puljemidlerne bør anvendes til at støtte præcist definerede aktiviteter, herunder initiativer og arrangementer. Det er efter vores mening problematisk at støtte almindelig drift, da det
· stiller helt andre og større krav til evaluering;
· kan være konkurrenceforvridende og skabe præcedens, hvilket kan have uoverskuelige konsekvenser;
· strider imod de tilsvarende retningslinier "Forretningsgang for puljeområdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen (Kunst og Kultur)".
·
2) Det er Østerbro Lokaludvalg, der samordner lokalmiljøets
interesser. Lokaludvalget er sat i
verden med det formål at være bindeled mellem borgere og Borgerrepræsentationen.
Dette ansvar bør vi påtage os 100% og ikke stimulere andre organisationer til
at varetage, hvilket vil være tilfældet, såfremt vi f.eks. vælger at give
driftsstøtte til lokalrådene (hvilket jo er omdrejningspunktet ift. den
nærværende diskussion). Det vil efter vores opfattelse skabe en helt unødvendig
signalforvirring, såfremt vi ikke påtager os ansvaret med at samordne
lokalmiljøets interesser fuldt og helt, og konsekvensen kan blive, at
lokaludvalgets autoritet og evne til at fungere undermineres.
LØSNING
Østerbro Lokaludvalg tager
stilling til ændringsforslagene og godkender et ændret sæt retningslinier for
tildeling af puljemidler og en ændret procedure for lokaludvalgets behandling
af ansøgninger.
BILAG
Ændringsforslagene
afleveres til lokaludvalget i to udgaver,
en renskrevet udgave og en udgave, hvor ændringerne fremgår med
korrekturtegn
og de nærmere begrundelser er anført som bemærkninger:
Retningslinier for tildeling af puljemidler i Østerbro Lokaludvalg
Procedure for Østerbro Lokaludvalgs behandling af ansøgninger
om puljemidler
Konsekvensrettede ansøgningsskemaer