Mødedato: 10.06.2008, kl. 19:00

Puljeansøgninger

Puljeansøgninger

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 10. juni 2008

 

 

2.      Puljeansøgninger

ØST  56/2008

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget tager stilling til de 6 rettidigt indkomne ansøgninger om puljemidler.

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet,

 

  1. Miss Nice. Jan Due erklærede sig inhabil og var ikke til stede under behandlingen. Jens Kongsgaard indtrådte som suppleant. Det blev efter skriftlig afstemning med 8 stemmer for, 10 imod og 3 blanke, besluttet at afvise ansøgningen som den ligger. Efter skriftlig afstemning med 13 stemmer for, 5 imod og 3 blanke, blev det besluttet at give underskudsgaranti til puljeansøgningen. Inger-Marie Dyrholm vil gerne indbringe behandlingen af denne ansøgning inkl. dens indhold for Borgerrepræsentationen (BR).
  2. Speed dating. Jan Due erklærede sig inhabil og var ikke til stede under behandlingen. Jens Kongsgaard indtrådte som suppleant. Det blev ved afstemning besluttet med 14 stemmer for, 4 imod og 3 blanke at give underskudsgaranti til ansøgningen. Inger-Marie Dyrholm og Peter Engmose vil gerne have sagen indbragt for BR sammen med den forrige ansøgning.
  3. Jordbærfestival. Blev bevilget 15.000 kr.
  4. Indvielse af Rypaken Beachmekka. Blev bevilget 12.000 kr.
  5. Æl drebolig Willesmoesgaards bustur til Louisiana. Det blev besluttet at give afslag til ansøgningen, på grund af at det er et internt arrangement, og dermed falder udenfor formålet med puljemidlerne.
  6. Kildevældsparkens kulturfestival – tillægsansøgning. Blev bevilget 14.000 kr.

 

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Østerbro Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået bevilget 4,693 mio. kr. i puljemidler for 2008 til lokale bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter.

 

Østerbro Lokaludvalg har modtaget nedenstående 6 ansøgninger om puljemidler rettidigt.

 

Der er ansøgt for i alt 101.000 kr. i Østerbropuljen hvoraf der indstilles 43.000 kr. til bevilling.

 

Der resterer 569.408 kr. til rådighed i Østerbropuljen. Ved bevilling af alle ansøgninger vil der således være 468.408 kr. tilbage i Østerbropuljen til 3. ansøgningsrunde i august/sept. 2008.

 

 

Kort beskrivelse af ansøgninger:

 

Nice Group: Miss Nice.

Der søges til to arrangementer under titlen "Miss Nice", dette vil foregå fredag d. 22. og  30. august 2008 kl. 19.00 i Østerbrohuset. Arrangementet er en del af en større indsats for at gøre Østerbrohuset mere synligt og afholde forskellige aktiviteter for bydelens beboere. Budgettet er på 66.500, hvoraf der søges om tilskud på 26.500 kr. fra Østerbropuljen. Finansiering via billetindtægter budgetteres til 40.000 kr.

 

Nice Group: Speed Dating.

Der søges til et dating-arrangement fredag d. 16. august kl. 19.00 i Østerbrohuset. Arrangementet er en del af en større indsats for at gøre Østerbrohuset mere synligt og afholde forskellige aktiviteter for bydelens beboere. Budgettet er på 45.000 kr., hvoraf der søges om 18.000 kr. fra Østerbropuljen. Finansiering via billetindtægter budgetteres til 27.000 kr.

 

Økologisk Markedslaug: Jordbærfestival

Der søges til afholdelse af en økologisk jordbærfestival på Skt. Jakobs Plads lørdag d. 21. juni kl. 10.00-15.00. Budgetudgifterne er sat til 15.000 kr. som søges fra Østerbropuljen. Derudover vil Markedslauget egenfinansiere med yderligere 4.000 kr.

 

Copenhagen Beachvolley: Indvielse af Ryparken Beachmekka

Til indvielse i juni søges der til 3 nye beachvolley net samt til forplejning under indvielsen. Budgettet er i alt 26.000 kr. og Copenhagen Beachvolley finansierer selv 3 net dvs. 12.000 kr.. Volley banerne kan bruges af skoler og institutioner i dagtimerne.

 

Lonnie Kjær: Ældrebolig Willemoesgård bustur til Louisiana

Der søges til en bustur til Louisiana med frokost for beboerne på Willesmoesgård. Budgettet er på ca. 14.000 kr. herunder anslået 7.000 kr. til bustransport, 3.000 kr. til fortæring og 3.000 kr. til gruppebillet. Formålet er at give de ældre og handikappede en god oplevelse.

 

 

Kildevældsparkens Legeplads: Kulturfestival for børn

Der søges et ekstra tilskud på 14.000 kr. til de allerede bevilligede 45.000 kr. til Kulturfestivallen d. 4. september 2008 grundet manglende tilskud fra anden side. Samt forårsaget af at festivalen har en ekstra udgift på 4.500 kr. til pavilloner i stedet for en lejet scene.  Budgettet er i alt 65.700 kr. og der er bevilget 10.000 kr. fra Kultur- og Fritidsforvaltningens Projektpulje.

 

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg tager stilling til de indkomne ansøgninger om puljemidler.

 

 

ØKONOMI

Østerbro Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået bevilget 4,693 mio. kr. i puljemidler for 2008.

 

Budget for puljemidler vedtaget på det ordinære møde i Østerbro Lokaludvalg tirsdag d. 11. marts 2008 tildeler Østerbro puljen 1.193.000 kr. og 2.000.000 kr. til bydelsplanpuljen samt 1.500.000 kr. til administration af puljemidler og bydelsplanlægning (løn) og information.

 

Østerbropuljen er søgt for 101.000 kr. hvoraf 43.000 kr. indstilles til bevilling

Der er disponeret 211.692 kr. af Østerbro puljen i overførte 2007 aktiviteter samt allerede bevilgede puljeansøgninger på de ordinære møder d. 8. januar, 5. februar og 11. marts 2008. På det ordinære møde d. 13. maj samt det ekstra ordinære møde d.  22. maj 2008 blev der bevilget 411.900 kr. fra Østerbropuljen.

Der resterer således 569.408 kr. til rådighed i Østerbropuljen. Ved bevilling af alle ansøgninger vil der således være 468.408 kr. tilbage i Østerbropuljen til 3. ansøgningsrunde i august/sept. 2008.

 

 

 

BILAG, kun udsendt til medlemmer og indkaldte suppleanter af Østerbro Lokaludvalg

Puljeansøgning: Miss NICE

Puljeansøgning: Speed Dating

Puljeansøgning: Jordbærfestival

Puljeansøgning: Indvielse af Ryparkens Beachmekka

Puljeansøgning: Ældrebolig Willemoesgård bustur til Louisiana

Puljeansøgning: Kulturfestival for børn

Bilag vedhæftet samt sendt til alle:

Indstillinger for puljeansøgninger

 

 

 



 

Til top