Mødedato: 10.04.2014, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Nedsættelse af kontaktudvalg til Miljøpunkt Østerbro

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget vælger 2-3 lokaludvalgsmedlemmer til at repræsentere lokaludvalget i kontaktudvalget med Miljøpunkt Østerbro 

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro har en driftsstøtteaftale om varetagelse af den lokale kommunale miljøopgave. Af aftalen fremgår om samarbejdsformen bl.a. at der nedsættes et kontaktudvalg bestående af 2-3 repræsentanter fra hver af parterne, som løbende kan drøfte udviklingen i det lokale miljøarbejde.

Kontaktudvalget holder som udgangspunkt 2-4 møder om året, og kan indkaldes ad hoc efter en af parternes ønske.

Se i øvrigt Aftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, vedhæftet den elektroniske dagsorden under møder og referater på www.kk.dk

Løsning

Østerbro Lokaludvalg vælger 2-3 lokaludvalgsmedlemmer til at repræsentere lokaludvalget i kontaktudvalget mellem miljøpunkt og lokaludvalg.

Kontaktudvalget vil fungere frem til driftsstøtteaftalen ophører den 31.12.2014.

Beslutning

1. Punktet blev under godkendelse af dagsorden, punkt. 2 i den udsendte dagsorden, udskudt til lokaludvalgets ordinære møde den 15. maj 2014, efter afholdelsen af fremtidsseminaret.
Til top