Mødedato: 10.04.2007, kl. 19:00

Høringssvar Fingerplanen

Høringssvar Fingerplanen

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 10. april 2007

 

 

Åbne punkter

 

6.      Høringssvar Fingerplanen

ØST  30/2007

Formanden indstiller til Østerbro lokaludvalg,

  1. at. Lokaludvalget beslutter at afgive høringssvar om Fingerplanen til Miljøministeriet.
  2. at. Lokaludvalget vedtager det vedlagte udkast til Høringssvar om Fingerplanen og sender det til Miljøministeriet.

 

 

  1. Lokaludvalget besluttede at afgive høringssvar om Fingerplanen til Miljøministeriet.
  2. Lokaludvalget vedtog det vedlagte udkast til Høringssvar om Fingerplanen, med ændringer som færdiggøres af Jesper Madsen og Axel Thrige Laursen.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Med amternes bortfald forsvinder regionplanerne som plantype. I den nye planlov er det derfor bestemt, at der stadig skal gælde nogle hovedprincipper for Hovedstadsområdets planlægning. Disse samles op og begrundes i et forslag fra Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsens, til landsplandirektiv "Fingerplan 2007". Forslaget er i høring til den 13. april 2007.

 

Hovedprin cipperne for hovedstadsområdets planlægning går i korthed ud på:

·         Den kommende by vækst skal for den væsentlige del ske i by-fingre.

·         Byudvikling og trafikal infrastruktur skal følges ad.

·         Mellem by-fingrene fastholdes grønne kiler, så der altid er kort afstand til rekreative arealer og funktioner.

·         Der skal gælde et stationsnærhedsprincip, hvor store kontorbyggerier skal placeres højst 600 meter fra en station, med mindre der er aftalt, hvordan medarbejderne trods større afstand alligevel vil tage toget mellem hjem og arbejde. Det er videnskabeligt vist, at princippet fungere ud til 600 meter fra stationen.

·         For at sikre en vis balance i udviklingen mellem de enkelte dele af regionen, skal der fastlægges en rækkefølge for byudviklingen, mindst sådan, at 1. etape er arealer med udvikling de næste 12 år – og 2. etape derover.

 

Københavns Kommune er i stort og stigende omfang stationsnært. 

 

 

 

LØSNING

Lokaludvalget vedtager det vedlagte udkast til Høringssvar om Fingerplanen og sender det til Miljøministeriet.

 

BILAG

Udkast til Høringssvar om Fingerplanen



 

Til top