Mødedato: 10.03.2009, kl. 19:00

Meddelelser fra formanden (10 min)

Meddelelser fra formanden (10 min)

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 10. marts 2009

 

 

Åbne punkter

 

4.      Meddelelser fra formanden (10 min)

ØST  34/2009

Meddelelser fra formanden

 

§        Navngivning af Edel Sauntes Allé

Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 14. januar 2009 besluttet at navngive den del af Borgmester Jensens Allé, som løber mellem Nørre Allé og Øster Allé, navnet Edel Sauntes Allé. Ændringen træder i kraft pr. 12. marts 2009. Orientering om navngivning vedlægges som bilag 1.  

 

§        Projekt Østerbroforeninger

Med henblik på, at opdatere og fastholde et netværk over foreningslivet på Østerbro, vil sekretariatet udsende et udkast til oversigt over foreninger mv. på Østerbro til hvert fagudvalg. Fagudvalgene bedes supplere listen.

 

§        Lokaludvalgenes opsparede midler

De københavnske lokaludvalg har samlet set i årene 2006-2008 opsparet puljemidler på ca. 18,1 mio. kr. Under normale omstændigheder giver kommunens overførselsregler adgang til at overføre opsparede midler mellem budgetårene. Denne mulighed er på nuværende tidspunkt begrænset af, at kommunen i 2009 ikke må afholde flere serviceudgifter end det vedtagne budget for 2009. Økonomiudvalget skal derfor den 24. marts 2009 behandle Økonomiforvaltningens indstilling vedr. overførsler af opsparede midler fra 2008-2009. Indstillingen vedrører blandt andet annullering af lokaludvalgenes opsparede puljemidler. Midlerne vil i stedet blive overført til kommunens samlede råderum til politisk prioritering. Det vil efter formandens vurdering være helt urimeligt, hvis Økonomiudvalget beslutter at overtage samtlige opsparede midler. Brev fra Økonomiforvaltningen vedr. annullering af opsparede midler vedlægges mødematerialet som bilag 2. Lokaludvalgsformændene vil samlet undersøge muligheden for at lokaludvalgene kan beholde nogle af midlerne. Formanden arbejder videre med en sådan løsning.

 

§        Rekreative byrum i Cityringens anlægsperiode

Der skal gøres en ekstraordinær indsats for indretning af midlertidige rekreative byrum i Cityringens anlægsperiode, og denne indsats skal gennemføres i samarbejde mellem Lokaludvalgene og fagforvaltningerne. Der blev torsdag den 5. marts 2009 afholdt et indledende møde med deltagelse af formand Axel Thrige Laursen, fagudvalget for Kultur og Fritid og Jørgen Poulstrup, der er Cityringkoordinator for Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

§        Indvielse af servicebusrute II den 16. marts 2009

Den første servicebusrute på Østerbro er i drift. Den næste af i alt 2 ruter. Servicebussen indvies den 16. marts 2009 kl. 13.00-14.30 på Hans Knudsens Plads 3. Overborgmester Ritt Bjerregaard og Lokaludvalgets formand Axel Thrige Laursen taler ved indvielsen. Medlemmer og suppleanter af Østerbro Lokaludvalg opfordres til at deltage i indvielsen.

 

§        Tilladelse til offentliggørelse af medlemmers e-mailadresser på hjemmesiden

På lokaludvalgets sidste møde den 17. februar 2009 blev det foreslået at lægge nye billeder af medlemmerne samt medlemmernes e-mailadresser på hjemmesiden. Offentliggørelse af e-mailadresserne på medlemmerne kræver medlemmernes samtykke herfor. Lokaludvalgets medlemmer bedes derfor tilkendegive, om de kan give samtykke hertil.

 

§        Møde med By & Havns adm. Direktør Jens Krammer Mikkelsen

Fagudvalget for Økonomi samt koordineringsgruppen for bydelsplanen har den 25. februar 2009 afholdt et gensidigt orienterende møde om Nordhavn med adm. Dir. Jens Kramer Mikkelsen, Arealselskabet By & Havn.

 

§        Informationsmøder om Nordhavnsvej

Medlemmer af Østerbro Lokaludvalget deltog i Center for Miljø's informationsmøder den 26. februar og 2. marts 2009 om VVM-redegørelsen for projektet Nordhavnsvej. Medlemmerne stillede flere spørgsmål på møderne, og formanden gjorde det på begge møder klart, at Østerbro Lokaludvalg på baggrund af flere borgermøder og et langvarigt, informationspræget samarbejde med Center for Anlæg og Udbud, samt nu Center for Miljø kun kan acceptere en løsning, hvor Nordhavnsvejen overdækkes i fuld længde. Axel Thrige Laursen oplyste desuden om, at lo kaludvalget vil indbyde til borgermøde den 30. marts 2009 om Østerbro Bydelsplan og om projektet for Nordhavnsvej.

 

§        Torben Knud, Ældreområdet udtræder af Østerbro Lokaludvalg

Grundet ekstra arbejdsopgaver i Ældre Sagen på Østerbro, udtræder Torben Knud, Ældreområdet med omgående virkning som medlem af Østerbro Lokaludvalg.

 

Øvrige meddelelser

§        Oprettelse af e-mailadresser på medlemmer af Østerbro Lokaludvalg

Mikkel Søndergaard foreslog, at det undersøges, om der kan oprettes e-mailadresser på medlemmerne, hvori lokaludvalgets navn eller lignende indgår, samt at disse offentliggøres på hjemmesiden. Sådanne adresser vil gøre det lettere for medlemmerne at skelne lokaludvalgsrelaterede henvendelser fra anden privat e-post.

 

§        Kommentar til svar fra planchef Anne Skovbro, ØKF den 19-2-2009 på Østerbro Lokaludvalgs henvendelse af 4-2-2009 om planlægningen af kollektiv trafik på Nordhavn

Finn Ankerstjerne ærgrede sig over svar fra Anne Skovbro vedr. kollektiv trafik på Nordhavn, som han ikke er tilfreds med.

 

§        Møde om bydelsplaner på Rådhuset den 3. marts 2009

Inger-Marie Dyrholm fortalte om et møde på Rådhuset om bydelsplaner, der blev afholdt den 3. marts 2009. Inger-Marie var eneste deltager fra Østerbro Lokaludvalg, hvilket skyldes at tidspunktet faldt sammen med fagudvalgsmøder, der ikke kunne flyttes med kort varsel.

 

§        Agenda 21 Østerbro har fået nyt navn

Agenda 21 center Østerbro hedder nu MILJØPUNKT Østerbro – Agenda 21 for et bæredygtigt København. 

 



 

Til top